Mie Møller Bie
Nu strammes tonen mod Moskva
Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, sendte under sikkerhedskonferencen i München en direkte besked til Kreml.
Hvis Rusland angriber de baltiske lande, vil svaret ramme dybt inde på russisk territorium.
“Vi vil bringe krigen til Rusland og vi vil slå meget langt ind i Rusland. Vi ved præcis, hvad vi skal gøre.”
Udmeldingen falder i en periode, hvor bekymringen for et russisk angreb mod NATO’s østlige flanke igen er vokset.
Estland, Letland og Litauen betragtes som særligt udsatte, hvis Moskva vælger at udfordre alliancens sammenhold. Det fortæller Express.
Baltikum opruster markant
Ifølge estiske vurderinger vil ethvert russisk angreb udløse et massivt modsvar fra NATO.
De tre baltiske lande planlægger derfor at bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar fra 2026.
Det er markant højere end de fleste øvrige NATO-lande.
Til sammenligning anvendte Polen sidste år 4,48 procent af sit BNP på forsvar og var dermed blandt de mest investerende i alliancen.
Litauen anslås at bruge omkring fire procent, mens Letland og Estland ligger på henholdsvis 3,73 og 3,38 procent.
Samtidig har NATO’s generalsekretær tidligere advaret om, at Rusland potentielt kan angribe et medlemsland inden for de næste fem år.
Ukrainske efterretningskilder har desuden peget på, at Moskva kan have ambitioner i Baltikum inden 2027.
Frontlinje mod øst
Grænsebyen Narva i Estland fremhæves ofte som et muligt konfliktpunkt. Her ligger Rusland kun få hundrede meter væk på den anden side af floden.
Signalet fra Tallinn er tydeligt: Et angreb vil ikke forblive lokalt. Det vil blive mødt med en militær reaktion, der rækker langt ind i Rusland.
Dermed skærpes tonen i en allerede anspændt sikkerhedssituation i Europa.
