Nyheder24.dk
Forside Udland Marius Borg Høiby har ét gentagende problem i samtlige anklagepunkter

Marius Borg Høiby har ét gentagende problem i samtlige anklagepunkter

Marius Borg Høiby har ét gentagende problem i samtlige anklagepunkter
Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

Både Marius og de fire forurettede har svært ved særligt denne del af sagen

Lige nu læser andre

Bag facaden tegner der sig et billede af vilde efterfester, stoffer og sexvideoer gemt på en krypteret app.

Retssagen mod Marius Borg Høiby har i flere uger givet offentligheden et sjældent indblik i miljøet omkring kronprinsesse Mette-Marits søn.

Den tiltalte nægter sig skyldig i fire tilfælde af voldtægt, som ifølge anklageskriftet skal have fundet sted mellem 2018 og 2024 i Oslo Vest, på et hotel i Oslo, på Skaugum Gods og under en tur til Lofoten. Det fortæller TV2.

Fælles for sagerne er, at der ifølge begge parter indledningsvis var frivillig sex, men at forklaringerne siden divergerer markant.

Druk, kokain og uklare minder

Ifølge retsmøderne har både den tiltalte og kvinderne drukket alkohol. Kokain og i et tilfælde ketamin er også nævnt i forklaringerne.

Læs også

Flere vidner har beskrevet efterfester, der fortsatte til de tidlige morgentimer.

En gennemgående udfordring i retten er de mange uklare minder.

Både den tiltalte og de forurettede har haft svært ved at gengive detaljer fra nætterne – et problem der gør sig gældende ved alle anklagesagerne.

To af kvinderne har forklaret, at de først forstod, hvad der var sket, da de blev præsenteret for sexvideoer fundet på den tiltaltes telefon.

Videoer og grænser

Optagelserne er blevet et centralt bevispunkt.

Læs også

Anklagemyndigheden mener, at kvinderne på videoerne fremstår sovende og ude af stand til at modsætte sig.

Den tiltalte har forklaret, at han ikke altid spurgte direkte om lov til at filme, men mente, at manglende protest var tilstrækkeligt.

Forsvarsadvokaten opsummerede sin klients adfærd med ordene:

“Hvis det havde været ulovligt at opføre sig som et røvhul, så var han blevet dømt. Men det er ikke det, sagen handler om”.

Ads by MGDK