Alberte Clausen
Risikoen kan koste ham livet
Fire år efter de første russiske kampvogne rullede ind i Ukraine, er krigen blevet hverdag i Europa.
Sanktioner, tabstal og ødelæggelser har sat sig dybe spor, og konflikten trodser ifølge eksperter både militær og politisk logik.
Ifølge udenrigspolitisk kommentator Morten Strand var invasionen fra begyndelsen bygget på fejlvurderinger.
I en analyse i Dagbladet i anledning af årsdagen for invasionen beskriver han beslutningen som et historisk fejlgreb.
Kreml forventede blandt andet, at russisktalende ukrainere ville tage imod soldaterne som befriere.
Den antagelse faldt hurtigt til jorden.
Siden har krigen udviklet sig til en langvarig og blodig konflikt med enorme omkostninger for Rusland.
Vestlige sanktioner presser økonomien, og tusindvis af russiske soldater er blevet dræbt.
Hertil kommer et stort antal sårede og invaliderede veteraner, hvoraf nogle ifølge analysen er vendt hjem med alvorlige psykiske ar.
I flere tilfælde har det ført til grov kriminalitet i det russiske samfund.
Det skriver B.T.
Putins dilemma
Ifølge Morten Strand rammer krigen dermed ikke kun frontlinjen, men også hverdagen i Rusland.
Samfundet betaler en høj pris, og presset vokser i takt med, at konflikten trækker ud.
Alligevel kan det være farligt for Vladimir Putin at stoppe.
Efter fire års kamp og store ofre vil det være vanskeligt for den russiske præsident at afslutte krigen uden at kunne fremvise en sejr.
En afslutning uden tydeligt resultat kan ifølge analysen få vidtrækkende konsekvenser i Kreml og true hans politiske position.
“Hver eneste dag siden da har krigen været vanvid. Og nu er det blevet så slemt, at det er vanvid af Putin at stoppe den. Krigen er blevet Putins politiske ilt. Uden den risikerer han at dø,” skriver Morten Strand.
Krigen, der begyndte som et strategisk sats, beskrives dermed som et eksistentielt spørgsmål for den russiske præsident.
Konflikten handler ikke længere kun om territorium, men også om magt og overlevelse i toppen af det russiske styre.
