Nyheder24.dk
Forside Udland Trump hånet i Danmark: Provokerende stikpille går viralt på nettet

Trump hånet i Danmark: Provokerende stikpille går viralt på nettet

trump
noamgalai / Shutterstock

Dansk stikpille til Trump går viralt

Lige nu læser andre

Stormagter kan måle muskler på mange måder. Nogle sender hospitalsskibe. Andre sender satire.

Efter at USA’s præsident Donald Trump delte et AI billede af et amerikansk hospitalsskib med kurs mod Grønland, er der kommet et dansk modsvar, som har fået internettet til at koge over af grin.

Kendispsykolog Svend Brinkmann foreslår nemlig, at Grønland tager imod skibet på én betingelse.

“Jeg håber, grønlænderne vil tage imod det på betingelse af, at vi sender et biblioteksskib den anden vej!”

Opslaget blev delt på Linkedin og ledsaget af et AI genereret billede af et skib med teksten “Viden og dannelse til Amerika” malet på siden.

Læs også

På agterstavnen vajer Dannebrog og det grønlandske flag, mens kursen går mod Frihedsgudinden og New Yorks skyline.

Fra hospital til dannelse

Brinkmanns idé er en tydelig stikpille til Trumps udmelding om at sende et hospitalsskib til den arktiske ø.

På Instagram uddyber han, at biblioteksskibet bør være fyldt med klassiske filosofiske værker.

Ifølge ham skal skibet indeholde bøger af blandt andre Locke og Montesquieu, som havde betydning for den amerikanske forfatning.

Han foreslår desuden, at bibliotekarer sendes med for at bidrage til oplysning i USA og bruger formuleringen “books on the ground” som en sproglig hentydning til det militære udtryk “boots on the ground”.

Læs også

Opslaget har skabt massiv debat og er blevet delt flittigt på sociale medier.

Klar afvisning fra Grønland

De grønlandske politikere har reageret mere alvorligt på Trumps idé.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz har kaldt planen desperat og understreget, at sundhedsindsatsen i Grønland bør ske i samarbejde med Danmark.

Også Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen afviser forslaget.

“Vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne. Sådan er det jo ikke i USA, hvor det koster penge at gå til læge”

Læs også

Han opfordrer samtidig til dialog frem for spontane udmeldinger på sociale medier.

Ads by MGDK