Nicolai Busekist
Et nyt studie viser, at en hund i hjemmet tilfører mikroorganismer, som kan styrke børns immunforsvar.
Hvis der bor en hund i hjemmet, følger der mere med end poteaftryk og logrende haler med. En ny undersøgelse fra det schweiziske tekniske universitet EPFL viser, at hunde markant påvirker indeklimaet ved at tilføre gasser, partikler og mikroorganismer.
Det skriver Express med afsæt i forskningen fra EPFL, hvor forskere for første gang har målt, hvilke stoffer hunde bringer ind i vores boliger, og hvordan de spredes i rummet.
Forsøgene blev udført i et særligt miljøkammer på EPFL’s faciliteter i Fribourg. Her undersøgte forskerne både store hunde som mastiff, tibetansk mastiff og newfoundlændere samt mindre racer som chihuahua.
Resultaterne viser, at en stor hund i hvile udånder omtrent samme mængde kuldioxid som et voksent menneske. Hundene producerer også lignende koncentrationer af ammoniak, som er en gas, der opstår, når proteiner nedbrydes, og som afgives fra hud og ånde.
Den største forskel findes dog i mængden af partikler. Når hunde udfører almindelige aktiviteter som at ryste sig, klø sig eller blive nusset, frigiver de betydelige mængder støv, pollen, plantedele og mikroorganismer, som samler sig på gulve og møbler.
Under forsøgene udledte store hunde to til fire gange flere mikroorganismer end et menneske i det samme rum. Hunde fungerer samtidig som små transportører, der bringer biologisk materiale fra parken og gaden med ind i hjemmet via pels og poter og spreder det, når de bevæger sig rundt.
Ifølge tidligere forskning kan en større variation af hverdagsmikrober indendørs have en positiv effekt på immunforsvaret – særligt hos børn. Den mikrobielle mangfoldighed, som en familiehund bidrager med, kan derfor være en forklaring på, at børn, der vokser op med kæledyr, i nogle tilfælde udvikler færre allergier.
Studiet undersøgte også, hvordan ozon udefra reagerer med olier på hud og pels. Reaktionen danner nye luftbårne stoffer som aldehyder og ketoner. Mennesker producerer hudlipidet squalen, som er særligt reaktivt.
Hunde producerer ikke selv squalen, men mennesker overfører hudrester til pelsen, når de klapper dem, og disse rester kan stadig reagere med ozon. Alligevel dannede hundene i gennemsnit omkring 40 procent færre af disse ozonreaktionsprodukter end mennesker under samme forhold.
Forskerne konkluderer dermed, at hunde ændrer indeklimaet markant – og at effekten i nogle tilfælde kan være til gavn for børns sundhed.
