Nyheder24.dk
Forside Nyheder Dansk bank med stor ændring: Dette kommer det til at...

Dansk bank med stor ændring: Dette kommer det til at betyde

Dansk bank med stor ændring: Dette kommer det til at betyde
Foto: Shutterstock

Inden længe vil det kunne mærkes.

I en opsigtsvækkende manøvre har Nordea, som er en af Nordens største banker, annonceret en væsentlig ændring i sin bogføringspraksis for IT-udviklingsomkostninger.

Denne ændring medfører en nedskrivning på hele 130 millioner euro, som svarer til omtrent 970 millioner kroner.

Det skriver B.T.

Traditionelt set har Nordea fordelt udgifter til digitale udviklingsprojekter over flere år. Denne praksis har baseret sig på en vurdering af, hvor længe banken ville kunne drage fordel af de enkelte IT-projekter.

Men nu skifter banken strategi og vælger i stedet at straksafskrive disse omkostninger, hvilket betyder, at de nu påvirker bankens finansielle resultater i det kvartal, de opstår.

“Vores gennemgang konkluderer, at hastigheden inden for digital udvikling, herunder den konstante og agile introduktion af nye funktioner og implementeringen af cloud-baserede løsninger, gør det sværere at finde bevis for nytteværdien ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt”, skriver banken i en pressemeddelelse.

De 130 millioner euro, der nu nedskrives, repræsenterer omkostningerne for tidligere projekter, som efter den gamle bogføringsmetode ville være blevet fordelt over kommende regnskabsår.

Denne ændring i regnskabspraksis vil have sin første store påvirkning af Nordeas regnskab i fjerde kvartal af 2023.

Ads by MGDK