Nyheder24.dk
Forside Politik Stor ændring på vej for ældrechecken: Vil give 1.000 kroner...

Stor ændring på vej for ældrechecken: Vil give 1.000 kroner mere om måneden

penge, pensionist, money, old man
Shutterstock

Flere pensionister kan få 1.000 kroner mere

Lige nu læser andre

Hverdagen kan være stram for mange ældre danskere.

Regningerne skal betales, medicinen købes og der skal også være plads til små glæder i livet.

Nu vil Socialdemokratiet og SF give økonomien et løft for nogle af landets pensionister.

De to partier præsenterer et fælles udspil, hvor flere ældre skal have adgang til den såkaldte ældrecheck.

Samtidig skal pensionister med de laveste indkomster have flere penge mellem hænderne hver måned.

Læs også

Planen går ud på at afsætte omkring to milliarder kroner til initiativerne.

Flere kan få ældrecheck

Ældrechecken er et engangsbeløb, som folkepensionister kan få én gang om året.

I dag er der en grænse for, hvor stor en formue man må have for at få pengene. Den ligger på 108.000 kroner.

Socialdemokratiet og SF mener, at grænsen er for lav.

Derfor foreslår de at hæve den til 250.000 kroner. Hvis det sker, vil flere pensionister få adgang til ordningen.

Læs også

Ifølge partierne vil mellem 50.000 og 60.000 ekstra pensionister kunne få ældrechecken.

“Gruppen af folkepensionister er meget forskellig i dag. Der er nogle, der har penge og der har formue, og så er der nogle, der ikke har så meget,” siger statsminister Mette Frederiksen ifølge DR.

Flere penge hver måned

Udspillet indeholder også et forslag om at give flere penge til de pensionister, der har mindst at gøre godt med.

Omkring 150.000 folkepensionister skal ifølge planen have 1.000 kroner mere om måneden permanent. Pengene skal især gå til dem med de laveste indkomster.

“For os handler det i virkeligheden om at skabe et bedre ældreliv. Der er mange ældre i det her land, der har svært ved at få regningerne til at hænge sammen,” siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Læs også

Ifølge partierne skal initiativet blandt andet finansieres ved at skære ned på administration og bureaukrati i staten.

Derudover skal der bruges midler fra statens økonomiske råderum.

Forslaget er det første fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF frem mod det kommende folketingsvalg.

Ads by MGDK