Nyheder24.dk
Forside Nyheder 75.000 husstande bliver ramt: Får ekstraregning på flere tusinde kroner

75.000 husstande bliver ramt: Får ekstraregning på flere tusinde kroner

penge
Kamil Zajaczkowski/Shutterstock

Omtrent 75.000 husstande skal indstille på, at de snart skal betale en ekstraregning på flere tusinde kroner.

Lige nu læser andre

Omkring 75.000 husstande, der får leveret fjernvarme fra Vestforbrænding, har modtaget en uventet ekstraregning. Årsagen er ifølge forsyningsselskabet en række alvorlige driftsproblemer, der har gjort det nødvendigt at producere varme på en dyrere måde end normalt.

Vestforbrænding oplyser på sin hjemmeside og i beskeder til de berørte kunder, at de har været ramt af det, de selv beskriver som ‘ekstraordinære havarier’.

Og problemerne har altså resulteret i, at der i en periode måtte anvendes alternative og dyrere varmekilder for at opretholde varmeforsyningen.

Forsyningsselskabet har dog ikke givet en nærmere forklaring på, hvilke konkrete hændelser der ligger bag driftsproblemerne, skriver Ekstra Bladet.

Hvad den nye regning kommer til at lyde på, vil variere fra husstand til husstand. Men TV 2 Kosmopol skriver ifølge Ekstra Bladet, at nogle af kunderne står til at skulle betale omkring 2.000 kroner, mens andre står over for beløb på over 11.000 kroner.

Læs også

Regningen er beregnet ud fra den enkelte kundes varmeforbrug i 2025 og skal betales i to rater.

Der er naturligvis flere af de berørte kunder, der har reageret med overraskelse over den ekstra opkrævning. En af dem er Tommy Frølund-Jensen fra Lyngby, der har modtaget en regning på intet mindre end 11.191,45 kroner inklusive moms.

Han fortæller til TV 2 Kosmopol, at beskeden fra Vestforbrænding kom uventet, og at han savner en mere detaljeret forklaring fra selskabet.

“Der er ingen uddybende forklaring på, hvorfor jeg nu skal betale. Det irriterer mig så meget, at det bare kommer ud af det blå,” siger han.

Ifølge ham virker det underligt, at kunderne først nu får besked om de ekstra omkostninger, hvis problemerne har været kendt i længere tid.

Læs også

Vestforbrænding har endnu ikke uddybet situationen yderligere. TV 2 Kosmopol oplyser, at de arbejder på at få en kommentar fra forsyningsselskabet om opkrævningerne og de driftsproblemer, der har ført til dem.

Ads by MGDK