Nyheder24.dk
Forside Nyheder 300.000 danskere får vigtig besked i e-Boks: Kan føles grænseoverskridende

300.000 danskere får vigtig besked i e-Boks: Kan føles grænseoverskridende

e-Boks
Privat

Det er der en særlig grund til

Lige nu læser andre

For mange danskere er e-Boks blevet en fast del af hverdagen.

Det er her, vigtige beskeder fra det offentlige lander, og hvor alt fra lægebreve til myndighedspost tikker ind.

Mange tjekker dagligt deres digitale postkasse for ikke at overse noget afgørende.

Nu vil en ny besked i e-Boks for tusindvis af unge skille sig markant ud fra mængden.

Knap 300.000 danskere i alderen 18 til 21 år modtager i disse dage et spørgeskema, der går tæt på deres barndom og potentielt svære oplevelser.

Læs også

Bag undersøgelsen står Aarhus Universitet, som vil indsamle ny viden om overgreb mod børn.

Det er ifølge universitetet den største undersøgelse af sin slags i verden.

Mørketal skal frem i lyset

Formålet er at få et mere retvisende billede af, hvor mange børn der reelt udsættes for overgreb.

Tidligere forskning peger på, at langt flere oplever vold eller overgreb, end det der registreres hos myndighederne.

Spørgeskemaet indeholder detaljerede spørgsmål om fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb.

Læs også

Det kan være grænseoverskridende at svare på, men forskerne vurderer, at det er nødvendigt for at afdække de skjulte tilfælde.

“Nogle af spørgsmålene kan opleves som grænseoverskridende, fordi vi beder deltagerne forholde sig til potentielt svære oplevelser fra deres opvækst,” forklarer adjunkt Troels Græsholt-Knudsen, der leder studiet, i en pressemeddelelse.

Frivilligt men følsomt

Undersøgelsen er frivillig, og deltagerne kan til enhver tid stoppe deres besvarelse.

Undervejs bliver de også gjort opmærksomme på hjælpetilbud, hvis spørgsmålene vækker ubehag.

Data bliver behandlet fortroligt, og personlige oplysninger fjernes, så ingen deltagere kan identificeres.

Læs også

Undersøgelsen er godkendt af Aarhus Universitets Etiske Komité og ventes at give ny indsigt i et område, hvor mørketallene fortsat er store.

Ads by MGDK