Nu er det slut
Det bliver ikke, som det plejer, næste gang ‘Nak & Æd’ ruller over skærmen.
Et af DR’s mest elskede programmer skifter nemlig ansigt – og det sker med en markant udskiftning.
Efter 16 sæsoner siger det faste makkerpar Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk farvel. I stedet træder to nye værter ind i programmet: tvillingerne Rikke og Trine Wagner Jacobsen.
Det fortæller DR.
Nyt hold – samme koncept
Programmet holder fast i det velkendte: jagt, natur og madlavning i det fri. Men værterne og dynamikken bliver noget helt andet.
De to nye ansigter kommer med solid erfaring. De arbejder som jagtguider og har brugt store dele af deres liv i naturen.
Samtidig er de vokset op i en familie, hvor jagt har fyldt meget gennem generationer.
“Vi står lige på lussingernes holdeplads, men vi vil gå til opgaven med ekstrem stor ærlighed og respekt for programmet,” Rikke Wagner Jacobsen, en af de nye værter på ‘Nak & Æd’.
Stor respekt for forgængerne
Selvom de overtager et program med en stærk historie, er ambitionen ikke at kopiere det gamle.
Tværtimod vil de sætte deres eget præg, samtidig med at de bygger videre på det, seerne allerede kender.
Hos DR har man bevidst valgt en ny retning. Ifølge redaktionen var det nødvendigt at ændre hele værtskonstellationen, hvis programmet skulle udvikle sig.
Derfor er Kirk ikke med
Beslutningen om at sige farvel til Nikolaj Kirk handler blandt andet om formatet. DR ønsker fortsat kun to værter, men vil supplere med skiftende lokale kokke i stedet.
Samtidig har der været overvejelser om, hvorvidt programmet overhovedet skulle fortsætte uden det oprindelige makkerpar.