Rasmus Rask Rønnow
Tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten ingen dagligvarebutikker tror på, at det bliver billigere at handle ind.
Indkøbskurven fyldes med pasta, rugbrød, grøntsager og måske et stykke kød.
“Bip”… “Bip”… “Bip”… lyder det i supermarkedet, når varerne bliver scannet. Du har måske en god fornemmelse af, hvad varerne plejer at koste.
Et blik på den samlede pris fortæller igen en historie om, at energikrisen sætter sig i dagligvarepriserne.
Det er ikke første gang, priserne er under pres. Nu peger dagligvarebutikkerne igen på, at der kan være højere priser på vej.
Oliekrisens kædereaktion
Udviklingen hænger tæt sammen med stigende energipriser. Når olie og brændstof bliver dyrere, smitter det af på næsten alle led i kæden.
Varer skal transporteres, produceres og opbevares, og det kræver energi. Når udgifterne stiger for virksomhederne, bliver en stor del ofte sendt videre til kunderne.
Ifølge analyser fra DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder er det et velkendt mønster. Først rammes energipriserne direkte, som allerede er set ved tankstationerne. Derefter følger dagligvarer, når de højere omkostninger begynder at slå igennem i butikkerne.
Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea, peger også på energipriserne som forklaring.
“Stigende oliepriser har det med at sætte sig i priserne. Når olien bliver dyrere, så stiger næsten alle andre varer også”, siger Ida Moesby til DR.
Tendensen kan nu mærkes i supermarkedernes forventninger til priserne.
Nationalbanken peger på stigning i inflationen
De stigende forventninger til priserne hænger sammen med udviklingen i inflationen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerpriserne steg med 1,2 procent i marts sammenlignet med samme måned sidste år. Tallene er omtalt af DR.
Det er en stigning, som især er drevet af dyrere transport og brændstof.
Når energipriserne stiger, rammer det både brændstof, råvarer, produktion og transport, hvilket i sidste ende kan ses på priserne i butikkerne.
Nationalbanken peger på, at inflationen kan tage yderligere fart, hvis energipriserne forbliver høje. I et mere alvorligt scenarie kan prisstigningerne nå op omkring 4,5 procent i løbet af året, hvis forsyningen af olie og gas fortsat er under pres.
Flere dagligvarebutikker forventer prisstigninger
18 procent af butikkerne forventer at hæve priserne i løbet af de næste tre måneder. I januar gjaldt det kun fire procent. Langt flere dagligvarebutikker forbereder sig nu på højere priser. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som DR har omtalt.
“Det her er en indikator på, at priserne kan stige de kommende måneder,” siger Ida Moesby til DR.
Samtidig er troen på prisfald nærmest forsvundet. Kun to procent af butikkerne regner nu med at sætte priserne ned, hvor det tidligere var en langt større andel.
Selv om 80 procent af butikkerne stadig regner med uændrede priser, er retningen ændret markant på kort tid.
Udviklingen er med til at forklare, hvorfor flere dagligvarebutikker nu justerer deres forventninger. Prispresset er allerede synligt i økonomien, og butikkerne forbereder sig på, at det også vil ramme hylderne.
