Nyheder24.dk
Forside Nyheder 40-årig mand tiltalt for grov vold: Slog kvinde med hammer

40-årig mand tiltalt for grov vold: Slog kvinde med hammer

Fængsel celle gitter fange
Shutterstock

En 40-årig mand er blevet tiltalt for grov vold og voldtægt mod en kvinde i Valby.

En 40-årig mand er tiltalt for en række alvorlige forbrydelser mod en kvinde i en lejlighed på Sjælør Boulevard i Valby. Hændelserne fandt ifølge anklageskriftet sted den 30. august 2025 og strakte sig ind i de efterfølgende dage.

Ifølge anklagemyndigheden truede manden kvinden til at møde op på adressen ved at true med at slå hende ihjel, hvis hun ikke dukkede op. Det skriver Ekstra Bladet.

På stedet udsatte han hende for gentagen vold med knyttede næver og flad hånd mod ansigt og krop. Han tvang hende desuden til at skære sig i underarmen og til at udlevere koder til MobilePay og NemID under trusler om at slå hende ihjel.

Volden eskalerede yderligere, idet manden ifølge anklageskriftet holdt en kniv mod kvindens hals og truede med at slå hendes tænder ud med en hammer.

Han tvang hende også til at indtage kokain og slog hende med hammeren, så hun ifølge anklagen pådrog sig blå mærker og underhudsblødninger i ansigt, på arme og ben samt sår ved håndleddene.

Fra 30. august klokken 15.00 og frem til næste dags eftermiddag tog overgrebene ifølge anklagen en seksuel karakter.

Da kvinden nægtede at efterkomme hans krav, slog han hende og pressede en kniv mod hendes hals. Han gennemførte herefter et analt samleje mod hendes vilje.

1. september gentog overgrebene sig, da han under trusler tvang kvinden til endnu en voldtægt.

Det er ikke oplyst, hvordan den tiltalte forholder sig til anklagerne. Anklagemyndigheden kræver anden straf end fængsel, hvilket kan indikere, at man overvejer anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling, hvis han kendes skyldig.

Ads by MGDK