Nyheder24.dk
Forside Nyheder Våd uge på vej: Her kan de få en måneds...

Våd uge på vej: Her kan de få en måneds regn på en uge

Uvejr, rain, regn, thunder, vejrskifte, DMI
Shutterstock

Prognoser tyder på, at der er store regnmængder på vej i den kommende uge – særligt i de vestlige dele af landet.

Skybrudssæsonen er i fuld gang, og flere af de senest prognoser varsler betydelige nedbørsmængder over Danmark i den kommende uge, lyder det fra DR.

Det ustadige vejr ventes at præge landet frem til weekenden, hvor det ser ud til at ændre sig.

Ifølge DR er det dog stadig forbundet med en vis usikkerhed, hvordan situationen præcist udvikler sig.

Vest får mest regn

De vestlige landsdele ser ud til at blive hårdest ramt, da der er adskillige prognoser, der for nu peger på nedbørsmængder på mellem 40 og 60 millimeter.

Visse prognoser forudser endda endnu højere tal for disse egne, hvorfor der kan være tale om store mængder nedbør.

Fyn og Sjælland kan ifølge prognoserne forvente 30 til 50 millimeter regn, mens Bornholm slipper forholdsvist nådigt med cirka 15 millimeter i samme periode.

Tæt på månedsnorm

Til sammenligning falder der i en gennemsnitlig juli måned 66 millimeter regn, lyder det fra DMI.

Det betyder, at hvis prognoserne holder, kan flere dele af landet opleve en nedbørsmængde, der svarer til næsten en hel måneds normalnedbør på blot syv dage.

Den voldsomme mængde nedbør kommer i kølvandet på en periode med ustabilt vejr og er endnu et eksempel på den type vejrhændelser, der er blevet et kendetegn for sæsonen fra maj til september.

Ads by MGDK