Alberte Clausen
Atomvåben bringes i spil
Atomvåben er igen blevet en del af den russiske retorik, og den seneste melding fra Kreml vækker opsigt langt uden for landets grænser.
Samtidig peger en ekspert på, at de hårde toner kan afsløre en russisk ledelse under stigende pres.
Tirsdag meldte Ruslands viceudenrigsminister, Mikhail Galuzin, ud, at Rusland fortsat er klar til at anvende alle tilgængelige midler for at beskytte sikkerheden i unionsstaten mellem Rusland og Belarus.
“Vi befinder os fortsat i en konstant tilstand af beredskab klar til at anvende alle midler, herunder atomvåben, for at sikre sikkerheden i unionsstaten,” lød meldingen ifølge B.T.
Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor Rusland fortsat er involveret i en langvarig krig i Ukraine, samtidig med at landet mærker konsekvenserne af både militære udfordringer og økonomisk pres.
Et tydeligt signal
Ifølge Ruslandsekspert og seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, skal udmeldingen først og fremmest ses som et forsøg på at sende et signal til omverdenen.
“Selvfølgelig er det et forsøg på at afskrække. Også at afskrække ukrainerne. Og det er jo altid ubehageligt, når det sker,” udtaler han.
Han vurderer samtidig, at de gentagne atomtrusler kan være et tegn på, at Rusland befinder sig i en mere presset situation, end landet ønsker at give udtryk for.
I de seneste uger har der været stigende debat om Ruslands militære position, og ifølge eksperten kan den skærpede retorik hænge sammen med ønsket om at demonstrere styrke over for både Ukraine og Vesten.
Risikoen vurderes fortsat som lav
Selvom atomvåben igen er blevet nævnt fra russisk side, er der fortsat flere forhold, som taler imod en reel anvendelse.
Blandt andet peger Flemming Splidsboel Hansen på Kinas rolle.
Beijing har tidligere gjort det klart over for Moskva, at brugen af atomvåben vil være at overskride en grænse, som ingen bør krydse.
Samtidig råder Rusland over en lang række andre muligheder for at øge presset i krigen uden at tage det mest ekstreme skridt.
Derfor vurderer eksperten fortsat, at risikoen for et russisk atomangreb er begrænset, selv om truslerne igen er rykket helt frem i den internationale debat.
