Alberte Clausen
Politiker trækker sig efter alvorlig anklage
Politikere lever konstant i offentlighedens søgelys, og selv beskyldninger, der endnu ikke er afgjort, kan få vidtrækkende konsekvenser.
Både i Danmark og i udlandet har flere politiske karrierer fået en brat opbremsning, når alvorlige anklager har udløst massivt pres fra partifæller, medier og vælgere.
Netop den udvikling udspiller sig nu endnu en gang i amerikansk politik, hvor en demokratisk kandidat har valgt at opgive sin valgkamp efter beskyldninger om et seksuelt overgreb.
Politikeren afviser anklagerne.
Presset blev for stort
Den demokratiske senatskandidat Graham Platner meddelte i en video på det sociale medie X, at han indstiller sin valgkamp i delstaten Maine.
“Vi mener, at bevægelsen kun kan fortsætte, hvis det ikke er mig, der står i spidsen, og derfor indstiller vi vores valgkamp,” siger Graham Platner ifølge Reuters.
Beslutningen kommer få dage efter, at mediet Politico bragte en historie, hvor en kvinde anklager den 41-årige politiker for et seksuelt overgreb, som ifølge hende fandt sted i 2021.
Kvinden, der tidligere har haft en relation til Platner, forklarer, at han angiveligt trængte ind i hendes hjem og udsatte hende for et seksuelt overgreb, mens han var stærkt beruset.
Ifølge kvinden fortsatte overgrebet, selv om hun gentagne gange bad ham stoppe.
Platner har afvist beskyldningerne og fastholder, at de er falske.
Partiet trak opbakningen
Sagen udviklede sig hurtigt til et alvorligt problem for Demokraterne.
Flere prominente partifæller, heriblandt senatorerne Elizabeth Warren og Ruben Gallego samt Bernie Sanders, opfordrede Platner til at trække sig.
Samtidig gjorde Senatets demokratiske leder, Chuck Schumer, det klart, at partiet ikke længere ville bruge penge på valgkampen, hvis Platner fortsatte som kandidat.
Platner skulle have udfordret den republikanske senator Susan Collins ved midtvejsvalget i november.
Hans tilbagetrækning efterlader nu Demokraterne med en stor udfordring i en delstat, hvor partiet håbede at hente et vigtigt mandat i kampen om magten i Senatet.
