Nyheder24.dk
Forside Udland Mareridtsstart på ferien: Ét smart trick kostede hotelgæster en formue

Mareridtsstart på ferien: Ét smart trick kostede hotelgæster en formue

Promenade ved Nice i Frankrig
Shutterstock

De tjekkede ind på luksushotel – få timer senere gik det galt

Ferie kan begynde med luksus og ende med et mareridt.

Det oplevede en gruppe ukrainske turister, som blev udsat for et spektakulært tyveri kort efter ankomsten til et luksushotel i den franske by Nice.

Ifølge det franske medie Nice Matin mistede turisterne ejendele til en samlet værdi af omkring 750.000 kroner.

Mistanken retter sig mod en mand i 50’erne, som angiveligt udgav sig for at være bagagebærer på hotellet.

Efter gruppen havde tjekket ind, tilbød manden at hjælpe med at bære kufferterne op på værelserne. Uniformen fik ham til at ligne en del af hotellets personale, og derfor vakte tilbuddet ingen mistanke.

Udnyttede gæsternes tillid

Ifølge mediet byttede den falske bagagebærer hotelgæsternes nøglekort ud med et falsk kort.

Da turisterne senere forlod hotellet for at spise, vendte manden tilbage til værelset, hvor han angiveligt stjal værdigenstande for omkring 750.000 kroner.

Da feriegæsterne kom tilbage, ventede en ubehagelig overraskelse.

Et vidne fortæller til Nice Matin, at der stort set ikke var noget tilbage på værelset.

Politiet efterforsker sagen

Franske myndigheder har nu indledt en efterforskning af sagen som groft tyveri.

Det er endnu uklart, om den mistænkte havde forbindelse til hotellet, eller om uniformen var skaffet på anden vis.

Ads by MGDK