Nyheder24.dk
Forside Nyheder I morgen er det slut med penge til dig selv:...

I morgen er det slut med penge til dig selv: Indtil nytår går alt løn til Staten

penge
Foto: Jacob Lund/Shutterstock

Du arbejder ‘gratis’ resten af året fra i morgen af

Lige nu indtræffer det ultimative vendepunkt for private økonomier over hele landet.

Skæringsdagen betyder i alt sin enkelthed, at hver eneste tjent krone fra nu af og indtil nytårsaften sendes direkte videre til statskassen, fortæller Skattebetalerne i en pressemeddelelse.

“En vigtig påmindelse”

Nye beregninger fra Skattebetalerne afdækker den brutale sandhed om danskernes privatøkonomi. Skattetrykket lander i år på svimlende 43,8 procent, hvilket svarer til, at en gennemsnitlig borger skal knokle i hele 160 af årets 365 dage blot for at dække skatter og afgifter.

Det gør skattebetalingen til den absolut største enkeltstående udgift overhovedet. Samlet set opkræves der i år intet mindre end ca. 1.400 milliarder kroner. Direktør i Skattebetalerne, Martin Ågerup, sætter ord på den krasse virkelighed:

“Skattebetalerdagen er en vigtig påmindelse om, at velfærd ikke er gratis. Bag hver offentlig udgift står millioner af danskere, der hver dag går på arbejde og betaler regningen. Den indsats fortjener langt større respekt i den offentlige debat, så den markerer vi med Skattebetalerdagen.”

Arbejdslivet ædes op af statsligt bureaukrati

Konsekvenserne af det høje skatteniveau strækker sig langt ud i fremtiden. Blev den samlede regning rykket til slutningen af tilværelsen, ville man skulle tilbringe de sidste 18 år og 8 måneder af sit arbejdsliv på udelukkende at betale regninger til det offentlige.

Eksperter peger på, at en beskeden reduktion i skattetrykket på blot 0,7 procentpoint ville kunne sende folk et helt år tidligere på pension.

Vejen frem er ifølge opgørelsen klar: Mindre bureaukrati, stoppet vækst i statslige administratorer og smartere brug af kunstig intelligens skal lade almindelige mennesker beholde flere af deres egne penge.

Ads by MGDK