Mie Møller Bie
Det kan være dyrt at gøre det – men det kan være endnu dyrere at lade være
Når romantikken blomstrer og bryllupsklokkerne ringer i sensommeren, glemmer de fleste helt at forholde sig til de kyniske, kontante konsekvenser af kærlighedslivet.
Hverdagsøkonomien og den juridiske fremtid tvinger dog hurtigt par til at se på, hvad det egentlig koster at lade være med at underskrive papirerne.
Kæmpe skattefordele og arvesmuthul
At sige ‘ja’ til hinanden åbner op for en række kontante, økonomiske gevinster, som kan løbe op i mange tusinde kroner. Det fortæller TV Midtvest.
Ægtefæller opnår nemlig automatisk sambeskatning, hvor ubrugte personfradrag kan overføres til den anden part, ligesom skattegrænsen for aktieindkomst fordobles.
Endnu større bliver den økonomiske forskel ved et dødsfald, hvor ægtefæller er fuldstændig fritaget for at betale arveafgift.
Efterlades der en arv på 2,5 millioner kroner, slipper en ægtefælle med nul kroner i afgift. For et ugift kærestepar vil afgiften derimod ende på hele 316.155 kroner, hvilket svarer til 15 procent af beløbet ud over bundfradraget.
De store økonomiske konsekvenser ved ægteskabet understreges af eksperterne.
“Selv et virkelig dyrt bryllup kan hurtigt blive finansieret ved ikke at skulle betale arveafgift,” fortæller Camilla Schjølin til TV 2.
Fælderne ved skilsmisse og gæld
Selvom de skattemæssige fordele er åbenlyse, lurer der alvorlige fælder ved et ægteskab. Med et automatisk formuefællesskab deles alt 50/50 ved en eventuel skilsmisse, hvilket kan koste dyrt for den mest formuende part.
Endnu værre kan man risikere at hæfte for ekspartnerens gæld eller miste opsparing, da pensionsopsparinger som udgangspunkt ikke deles ved et brud.
