Nicolai Busekist
Ifølge nye oplysninger har Kreml gjort Moldova til et centralt mål, da de har lagt en særlig strategi, der skal svække både NATO og EU.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal efter forlydender have givet sine efterretningstjenester og militæret besked på at arbejde hen mod at nedbryde NATO og EU indefra i løbet af 2026.
I den forbindelse er Moldova blevet et vigtigt omdrejningspunkt i Kremls planer.
Det skriver The New York Times, hvis oplysninger stammer fra embedsfolk i to lande med kendskab til et fortroligt møde i december 2025.
Ifølge avisen forfølges strategien ad mindst to spor: dels ved at afprøve, om NATO vil forsvare sine medlemmer, dels ved at destabilisere Moldova.
Amerikansk efterretning vurderer, at Rusland allerede i løbet af efteråret kan finde på at teste alliancens vilje gennem et begrænset angreb på et medlemsland.
Derfor er Moldova vigtigt
Mulige former for angreb fra Ruslands side spænder fra cyberangreb og sabotage til aktioner med uidentificerede væbnede grupper eller et mindre indtog i et NATO-land ved alliancens østlige grænse.
Moldova kan dog give Moskva en anden vej til at skabe uro i Europa, lyder det.
Vestlige efterretningsfolk oplyser til The New York Times, at erobringen af Ukraine fortsat anses for at være et af Putins vigtigste mål, mens kontrol over Moldova rangerer som nummer to.
Det russiske sigte rækker ifølge kilderne længere end til blot at sikre sig en vis politisk indflydelse i Chisinau.
Putin menes stadig at være opsat på at ville indtage det sydlige Ukraine og skabe en landkorridor, der forbinder Rusland med Moldova.
Det ville bringe Moldova – et lille land med omkring 2,4 millioner indbyggere klemt inde mellem Ukraine og NATO- og EU-område – i en yderst udsat position.
Har allerede pressionsmidler
Landet rummer desuden udbryderregionen Transnistrien, hvor russiske styrker har været til stede i årtier. Det betyder, at Moskva faktisk allerede har et militært fodfæste tæt på Chisinau.
Rusland behøver dog ikke en åben invasion for at være i stand til at ryste Moldova.
I marts udløste et russisk angreb på et ukrainsk vandkraftværk et olieudslip, der forurenede floden Dnjestr, hvilket fik store konsekvenser for vandforsyningen i blandt andet Moldovas tredjestørste by.
Senere ramte russiske droner en højspændingsledning i det vestlige Ukraine, som leverer en stor del af Moldovas strøm.
Presset er også politisk, eftersom Moldova har bevæget sig målrettet mod EU, mens Moskva gentagne gange har forsøgt at udnytte splittelse og misinformation.
Tysklands forsvarschef, general Carsten Breuer, har ifølge Kiyv Post advaret om, at Rusland allerede fører hybride operationer i NATO, og at det særligt sker ved østflanken.
Polen og de baltiske lande har på det seneste arbejdet for at forbedre beskyttelsen af dæmninger, kraftværker og anden kritisk infrastruktur af frygt for et angreb under falsk flag med droner af ukrainsk fabrikat.
En baltisk efterretningskilde forklarer desuden til nyhedsbureauet Reuters, at formålet snarere ville være at skabe politisk kaos end at gøre fysisk skade.
