Nyheder24.dk
Forside Kongehuset Efter længere tids stilhed: Nu vender dronning Mary tilbage

Efter længere tids stilhed: Nu vender dronning Mary tilbage

Dronning, Mary, kongehuset, queen, royal
Liv Oeian / Shutterstock.com

Nu venter særlig opgave for dronning Mary

Sommeren giver også kongefamilien mulighed for at skrue ned for de officielle pligter og tilbringe mere tid væk fra det tætpakkede kongelige program.

De seneste uger har blandt andet budt på ophold på Graasten Slot og et privat besøg i den tyske by Aachen for dronning Mary, der var til verdensmesterskaberne i ridesport.

Men nu er sommerpausen ved at være forbi.

Onsdag vender dronningen officielt tilbage til arbejdet, og hendes første opgave bringer hende direkte ind på et område, som hun gennem mange år har engageret sig i.

Det skriver BILLED-BLADET.

Mary besøger unge i Gentofte

Onsdag eftermiddag besøger dronning Mary Momentet i Gentofte.

Det er et socialpsykiatrisk bosted for unge voksne mellem 18 og 35 år, der lever med psykiske og sociale udfordringer.

Under besøget skal dronningen møde beboerne og blive klogere på deres hverdag.

Hun skal samtidig høre mere om arbejdet på stedet og Diakonissestiftelsens samlede indsats på det socialpsykiatriske område.

Momentet tilbyder blandt andet midlertidige boliger, aktiviteter og forskellige faglige indsatser.

Tilbuddet er døgnbemandet og har fokus på at støtte de unge voksne i at opnå større livskvalitet og bedre muligheder for at klare sig selv.

Samtidig arbejdes der med den enkeltes ønsker, håb og drømme for fremtiden.

Et område med kongelige traditioner

At netop denne opgave bliver en af Marys første efter sommeren, passer godt ind i hendes mangeårige arbejde.

Dronningen har siden sine første år som medlem af kongefamilien haft et særligt fokus på udsatte og sårbare mennesker.

Hun har blandt andet beskæftiget sig med ensomhed, mental trivsel og social udsathed.

Der er samtidig en direkte kongelig forbindelse til Diakonissestiftelsen.

Stiftelsen blev grundlagt helt tilbage i 1863 af prinsesse Louise og har siden haft en kongelig protektor. Gennem generationer har danske dronninger på forskellig vis støttet arbejdet.

Siden 2024 har det været dronning Mary, der har haft rollen som Diakonissestiftelsens protektor.

Onsdagens besøg bliver dermed ikke blot et officielt comeback efter sommeren, men også en tilbagevenden til en mærkesag, der længe har fyldt i dronningens kongelige arbejde.

Ads by MGDK