Alberte Clausen
Vaccine kan være klar næste år
Vacciner forbindes normalt med beskyttelse mod smitsomme sygdomme, men teknologien kan i fremtiden få en helt anden rolle.
Erfaringerne fra coronapandemien bliver nemlig nu brugt i kampen mod kræft.
Den amerikanske medicinalgigant Moderna arbejder på en vaccine mod modermærkekræft, og behandlingen kan ifølge meldingerne være tilgængelig i USA allerede næste år.
Vaccinen bygger blandt andet på den samme mRNA-teknologi, som Moderna brugte til sin coronavaccine.
“Det er en stor nyhed. Det er en helt ny måde at tænke kræftbehandling,” siger vaccineforsker ved Københavns Universitet Camilla Foged til TV 2.
Skræddersyes til den enkelte patient
Der er ikke tale om en traditionel vaccine, som raske mennesker kan få for at forhindre modermærkekræft.
Behandlingen er udviklet til personer, der allerede har haft kræften.
Ved hjælp af kræftceller fra den enkelte patient kan der fremstilles en personlig vaccine, som målrettes netop patientens kræft.
Vaccinen skal bruges sammen med immunterapi. Kombinationen har ifølge de foreløbige resultater vist lovende muligheder for at mindske risikoen for, at sygdommen vender tilbage eller spreder sig til andre dele af kroppen.
Behandlingen er nået til fase tre, som er den sidste store testfase inden en eventuel godkendelse. Forsøgene er endnu ikke afsluttet.
Moderna ventes at præsentere yderligere resultater senere på året.
Danskerne må vente
Selv hvis vaccinen bliver tilgængelig i USA næste år, er det endnu uvist, hvornår danske patienter eventuelt kan få adgang til behandlingen.
Den skal først godkendes af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.
Derefter kan prisen også blive et centralt spørgsmål, da vaccinen skal fremstilles individuelt til hver patient.
Modermærkekræft behandles i dag blandt andet ved kirurgisk fjernelse af kræften og i visse tilfælde efterfølgende immunterapi.
Modernas teknologi kan samtidig få betydning langt ud over modermærkekræft.
Selskabet og samarbejdspartneren Merck arbejder også på lignende behandlinger rettet mod blandt andet lungekræft og blærekræft.
Dermed kan teknologien, der blev kendt verden over under coronapandemien, ende med at spille en ny rolle i fremtidens kræftbehandling.
