Nyheder24.dk
Forside Kendte Efter næsten ti år: Det er slut for Mikkel Hansen

Efter næsten ti år: Det er slut for Mikkel Hansen

Mikkel Hansen
Vitalii Vitleo/Shutterstock

Mikkel Hansen har truffet stor beslutning

Mikkel Hansen har gennem mange år været et af de mest genkendelige ansigter i dansk sport.

Millioner af danskere har fulgt håndboldikonet gennem en karriere, hvor han har vundet stort set alt, hvad der er værd at vinde.

Med sine karakteristiske krøller, hårde skud og afgørende mål blev han en af de helt store profiler på både klubhold og det danske landshold.

Men interessen har ikke kun været rettet mod præstationerne på håndboldbanen.

Gennem årene har danskerne også fået små indblik i livet uden for sporten, hvor Stephanie Gundelach og parrets to sønner har været en central del af tilværelsen.

Nu er der kommet en stor ændring i privatlivet for den tidligere håndboldstjerne.

Det er slut

Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach danner nemlig ikke længere par efter næsten ti år sammen.

Nyheden blev delt af Stephanie Gundelach på Instagram søndag aften. Her fortæller hun ifølge Ekstra Bladet, at bruddet faktisk fandt sted allerede sidste efterår.

“Mikkel og jeg vil gerne dele, at vi sidste efterår valgte at gå hver til sit. Selvom vi ikke længere er gift, vil vi altid være en familie omkring vores to drenge”, skriver hun.

Parrets forhold blev offentligt kendt i sommeren 2017, og i 2020 blev de gift. Sammen har de sønnerne Eddie Max og Vince, der blev født i henholdsvis 2019 og 2021.

Familien vendte i 2022 tilbage til Danmark efter flere år i udlandet, da Mikkel Hansen skiftede Paris Saint-Germain ud med Aalborg Håndbold.

Beder om respekt

Sidste sommer fortalte parret åbent, at forholdet havde krævet arbejde, og at de havde skullet finde hinanden igen.

Tidligere i år satte de også deres fælles sommerhus til salg.

Nu er ægteskabet altså slut, men de to vil fortsat være fælles om deres børn.

“Vi håber, at vores privatliv – og især vores børns – vil blive respekteret, så vi kan finde godt ind i vores nye hverdag som familie. Tak for forståelsen”.

Ads by MGDK