Nyheder24.dk
Forside Nyheder Efter 18 år er det slut: Kendt dansk brand lukker

Efter 18 år er det slut: Kendt dansk brand lukker

Efter 18 år er det slut: Kendt dansk brand lukker
Maarten Zeehandelaar / Shutterstock.com

En æra er slut

Det danske erhvervsliv har de seneste år budt på store forandringer, og flere virksomheder har måttet navigere gennem en tid præget af stigende omkostninger, ændrede forbrugsvaner og større økonomisk usikkerhed.

For nogle virksomheder har udviklingen betydet besparelser og nye strategier, mens andre helt har valgt at dreje nøglen om.

Men en virksomhedslukning behøver ikke nødvendigvis at skyldes økonomiske problemer.

Nogle gange handler det i stedet om ønsket om at gå nye veje.

Det er netop tilfældet for et kendt dansk smykkebrand, hvor grundlæggeren tidligere har forklaret, at nye kreative eventyr trækker.

Det oplyser Avisen Danmark.

I dag slutter smykkeeventyret

Efter 18 år sætter Pernille Corydon nu punktum for smykkevirksomheden, der bærer hendes eget navn.

Den internationalt kendte smykkedesigner fra Haderslev offentliggjorde allerede i slutningen af maj, at hun havde besluttet at lukke virksomheden.

På det tidspunkt var der dog ikke sat en præcis dato på, hvornår salget ville stoppe.

Den dato er siden blevet offentliggjort, og tirsdag den 25. august er sidste mulighed for at bestille smykker gennem virksomhedens hjemmeside.

“Til og med tirsdag d. 25. august kan du stadig nå at bestille smykker fra os”.

Siden den 27. maj har kunder kunnet købe smykker med besparelser på op til 70 procent.

Virksomheden oplyser samtidig, at der fortsat vil være 30 dages returret og to års garanti.

Noget nyt venter

Lukningen betyder et farvel til et smykkeeventyr, der begyndte i Haderslev og siden udviklede sig til et internationalt kendt brand.

Da Pernille Corydon offentliggjorde beslutningen i maj, forklarede hun samtidig baggrunden.

“Det er, fordi jeg har noget kreativt, der bobler i mig. Så nu er der nye eventyr, der venter på mig derude. Så det handler for mig om, at når man lukker en dør, jamen så åbner der en ny. Og det har jeg lyst til,” sagde hun.

Præcis hvad der venter på den anden side, er endnu ikke offentliggjort.

Pernille Corydon har dog gennem de seneste år også beskæftiget sig med keramik, som blandt andet har været solgt på virksomhedens hjemmeside.

Tirsdag bliver dermed sidste chance for kunderne, inden der sættes endeligt punktum efter 18 år.

Ads by MGDK