Nyheder24.dk
Forside Kendte Mette Frederiksen i sorg: Deler trist besked

Mette Frederiksen i sorg: Deler trist besked

Mette Frederiksen i sorg: Deler trist besked
Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Det har ramt den danske statsminister hårdt

Når musikken fra et idol har fulgt med gennem mange år, kan et dødsfald ramme på en helt særlig måde. Det gælder også for statsminister Mette Frederiksen, der nu deler en personlig afsked med Dolly Parton.

Den amerikanske countrylegende er død 80 år gammel, og nyheden har udløst reaktioner fra fans verden over.

En af dem er den danske statsminister, der på Facebook og Instagram fortæller, hvor stor en plads Dolly Parton og musikken har haft gennem årene.

Statsministerens musikhjerte græder

I opslaget fremhæver Mette Frederiksen ikke kun de mange sange, men også den energi og forståelse for andre mennesker, som Dolly Parton var kendt for.

“Åh, mit musikhjerte græder. Vi har mistet Dolly Parton. En af de helt store. Fantastisk musik, kæmpe indlevelse i menneskers liv og så fin og dejlig energi. Jeg har lyttet til hende i så mange år.”

Statsministeren fremhæver samtidig countrystjernens indsats under coronapandemien. Dolly Parton donerede blandt andet penge til forskning, der bidrog til udviklingen af Moderna-vaccinen.

Afskeden afsluttes passende med ordene “I will always love you”, titlen på et af Dolly Partons største værker.

Dødsårsagen er endnu ukendt

Dolly Partons nevø Bryan Seaver offentliggjorde beskeden om dødsfaldet på sangerindens Instagram-profil. Familien har endnu ikke offentliggjort en konkret dødsårsag.

Der havde dog allerede tidligere på året været bekymring omkring verdensstjernens helbred.

I maj blev seks planlagte koncerter i Las Vegas aflyst på grund af helbredsproblemer. Dengang blev det oplyst, at et medicinsk behandlingsforløb havde medført kraftig svimmelhed.

Dolly Parton efterlader sig en karriere med nogle af countrymusikkens største klassikere og millioner af fans.

Og blandt dem altså også en dansk statsminister, der nu har sagt farvel til et af sine helt store musikalske idoler.

Du kan se det originale opslag her:

Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Ads by MGDK