Nyheder24.dk
Forside Nyheder Dyr fejl i Rema 1000: Koster hele 50.000 kroner

Dyr fejl i Rema 1000: Koster hele 50.000 kroner

Rema 1000, matbutikk, dagligvarer, groceries, madbutik
MGDK

Fejlen er blevet begået hele fire gange

En ganske almindelig tur gennem supermarkedet kan hurtigt afsløre noget, som kunderne faktisk slet ikke må kunne se. Nu har det udløst en kontant straf til fire danske Rema 1000 butikker.

Butikkerne har haft tobaksvarer synligt fremme og dermed overtrådt reglerne om, at blandt andet cigaretter og nikotinprodukter skal være skjult for kunderne.

Det koster nu hver af de fire butikker en bøde på 50.000 kroner. Samlet løber regningen dermed op i 200.000 kroner.

De ramte butikker ligger i Rønne, Glostrup, København og Ejby fortæller Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Tre butikker blev politianmeldt

Forbrugerombudsmanden politianmeldte tre af butikkerne i efteråret 2025, efter der var blevet konstateret synlige tobaksvarer.

De tre butikker har efterfølgende valgt at afslutte sagerne ved at acceptere bøderne.

Den fjerde Rema 1000 butik nåede ikke at blive politianmeldt. Under Forbrugerombudsmandens behandling af sagen valgte butikken selv at vedtage en administrativ bøde.

Reglerne gælder ikke kun cigaretter. Også blandt andet nikotinposer og tilbehør til tobaksvarer skal som udgangspunkt være gemt væk.

Må kun være synlige kortvarigt

Butikkerne har selv ansvaret for at sikre, at produkterne er effektivt skjult eksempelvis under disken eller bag en låge eller et forhæng.

“Forhandlerne skal sørge for, medarbejdere ved det. Tobaksvarer skal altid være tildækkede – også hvis medarbejderen f.eks. holder en pause under genopfyldning af tobakshylderne,” siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Selv når en kunde vil købe et tobaksprodukt, er reglerne stramme.

Varerne må kun være synlige så kort tid som muligt, mens medarbejderen finder det ønskede produkt. Under selve betalingen skal tobaksvarerne igen være skjult.

Ads by MGDK