Nyheder24.dk
Forside Royale Skete dagen før kong Haralds død: Nu kommer hospitalet med...

Skete dagen før kong Haralds død: Nu kommer hospitalet med klar melding

Skete dagen før kong Haralds død: Nu kommer hospitalet med klar melding
Det Kongelige Hoff Simen Løvberg Sund/NTB/Ritzau Scanpix

Det hele begyndte dagen før

Når kendte personer bliver alvorligt syge, kan rygter hurtigt tage fart.

På sociale medier kan ubekræftede oplysninger sprede sig på få minutter, og i nogle tilfælde bliver påstande om interne kilder brugt som dokumentation.

Det skete også i dagene op til kong Haralds død.

Allerede dagen før den norske konge sov ind på Rikshospitalet, begyndte der at florere meldinger om, at han allerede var død.

Flere hævdede samtidig at have kilder tæt på hospitalet.

Nu kommenterer hospitalet sagen.

Rygterne kom før dødsfaldet

Kong Harald døde fredag morgen klokken 06.35 i en alder af 89 år.

Dagen inden havde det norske kongehus meldt ud, at han var alvorligt syg, og kort efter begyndte rygterne at sprede sig.

Ifølge Dagbladet blev mediet kontaktet af personer, som hævdede at have pålidelige kilder på Rikshospitalet.

Oplysningerne gik på, at kongen allerede var afgået ved døden.

Det viste sig ikke at være korrekt.

Fagdirektør ved Oslo Universitetshospital Morten Tandberg Eriksen ønsker ikke at kommentere konkrete rygter, men understreger, at hospitalet tager tavshedspligten meget alvorligt.

“Generelt vil vi understrege, at tavshedspligten tages meget alvorligt på Oslo Universitetshospital, og at eventuelle bekymringer vedrørende håndteringen af patientoplysninger altid følges op i overensstemmelse med gældende lovgivning og interne rutiner,” siger han til Dagbladet.

Hospitalet slår fast

Ifølge Morten Tandberg Eriksen bliver alle medarbejdere undervist i reglerne om tavshedspligt, uanset hvilken stilling eller faggruppe de tilhører.

“Patienterne skal kunne stole på, at de oplysninger, de deler med sundhedsvæsnet, behandles fortroligt og ikke videregives til uvedkommende,” siger han.

Dagbladet oplyser samtidig, at der ikke er kendskab til konkrete tilfælde, hvor ansatte med forbindelse til kong Haralds behandling skulle have lækket oplysninger.

Dermed er der fortsat intet, der dokumenterer, at rygterne om kongens død kom fra ansatte på hospitalet.

Ads by MGDK