Nyheder24.dk
Forside Have Billigblomst med stor annoncering: Priserne bliver banket helt i bund

Billigblomst med stor annoncering: Priserne bliver banket helt i bund

Billigblomst
Google Street View

Haveejere bør holde øje, for Billigblomst sænker priserne markant i løbet af ugen

Er haven stadig ikke helt klar til efteråret, kan der være penge at spare de kommende dage.

Billigblomst har nemlig annonceret Havens Uge, hvor plantecentret lokker med en stribe tilbud på alt fra træer og roser til havemøbler og grilludstyr.

Men det gælder om at holde øje med kalenderen. Flere af de største tilbud gælder nemlig kun på bestemte dage.

Allerede torsdag den 10. september sættes rhododendron i fire liters potter ned til 50 kroner.

Fredag følger roser i fire liters potter til 39,95 kroner, mens der samme dag gives 50 procent rabat på blandt andet oliven, citrus og palmer.

Ny rabat næsten hver dag

Lørdag den 12. september kommer turen til frugttræerne, der sælges for 99,95 kroner.

Efter weekenden fortsætter prisfesten.

Mandag gives der 50 procent rabat på alle prydgræsser og pampasgræs, tirsdag bliver sommerfuglbuske sat ned med 50 procent, og onsdag gælder samme rabat på alle havetræer.

Torsdag den 17. september afsluttes rækken med kirsebærlaurbær til 39,95 kroner stykket eller 10 for 350 kroner.

Flere tilbud gælder hele ugen

Det er dog ikke nødvendigt at ramme plantecentret på en bestemt dag for at finde rabatter.

Under hele Havens Uge giver Billigblomst 50 procent rabat på solarvarer, grill og båltilbehør samt alle havemøbler og hængekøjer. Også is sættes ned med 50 procent, mens Møllebro sphagnumfri jord får 25 procent rabat.

Tilbuddene gælder i alle Billigblomsts plantecentre, blandt andet Aarhus, Aalborg, Kolding, Næstved, Hillerød og Holbæk.

Der er dog en vigtig begrænsning. Varerne sælges kun, så længe lager haves.

Ads by MGDK