Alberte Clausen
Udlandet har fået øje på Marius Borg Høiby
Marius Borg Høiby har de seneste uger flere gange vist sig offentligt, og nu har hans fremtoning fået opmærksomhed langt uden for Norges grænser.
Den tyske avis Bild har nemlig kastet et nærmere blik på den 29-årige og beskriver hans udseende som markant forandret.
Høiby er blandt andet blevet fotograferet i forbindelse med begivenhederne efter kong Haralds bortgang den 28. august.
Senest deltog han i begravelsesoptoget i Oslo Domkirke.
Det var særligt her, den tyske avis bemærkede en tydelig ændring.
“Mere definerede ansigtstræk, krøllet hår, flere muskler! Marius Borg Høiby, søn af dronning Mette-Marit, har gennemgået en slående fysisk forvandling. Han fremstår slankere, mere tonet og næsten elegant,” lød beskrivelsen fra Bild ifølge Nettavisen.
Norsk presse holdt igen
Mens den tyske avis har fokuseret på Høibys nye fremtoning, har de norske medier stort set undladt at gøre det samme.
Medieekspert Gunnar Bodahl-Johansen mener, at tidspunktet har spillet en afgørende rolle. Norge har været præget af sorg efter kong Haralds død, og derfor ville kommentarer om Høibys udseende ifølge eksperten have været malplacerede under begravelsen.
Han mener dog samtidig, at situationen nu kan være en anden.
“Straffesagen mod Marius er ikke afsluttet. Der har været en mærkbar ændring i hans udseende, og hvis det skyldes, at han er blevet stoffri og har ændret sin stil, er det tydeligt, at det er af offentlig interesse for det norske folk,” siger Bodahl-Johansen.
Sagen er stadig ikke afsluttet
Opmærksomheden kommer samtidig med, at Høibys juridiske situation fortsat fylder.
Den 15. juni blev han idømt fire års fængsel for blandt andet to voldtægter og mishandling i nære forhold. Han blev dømt for i alt 34 forhold.
Høiby har anket dele af dommen, som derfor ikke er endeligt afgjort. Han opholder sig ifølge Nettavisen på Skaugum med fodlænke.
Presseeksperter understreger samtidig, at medier godt kan omtale hans ændrede fremtoning, så længe dækningen holder sig inden for presseetiske rammer.
Dermed er det, som den norske presse længe har holdt sig fra, nu blevet et samtaleemne i udlandet.
