Nyheder24.dk
Forside Underholdning Jan forsvandt sporløst i 1990: 35 år senere har sagen...

Jan forsvandt sporløst i 1990: 35 år senere har sagen taget en uventet drejning

snakker telefon, scammer, mystisk mand, svindel, telefonsvindel
Shutterstock.com

Én lille detalje i 2024 fik atter sagen til at rulle

Et menneske kan forsvinde fra den ene dag til den anden og efterlade familien med spørgsmål, der aldrig bliver besvaret.

Sådan begyndte en 35 år lang uvished for Steen, da broren Jan en novemberdag i 1990 kørte til en rasteplads, parkerede sit køretøj og forsvandt.

Ingen i familien hørte siden fra Jan.

Årene gik, mens teorierne voksede. Nogle frygtede, at Jan var død eller havde taget sit eget liv. Steen holdt dog fast i håbet om, at broren stadig befandt sig et sted derude.

Så ringede telefonen pludselig i sommeren 2025, fortæller TV 2.

Politiet bad den nu 70-årige Steen møde op på stationen. Der var kommet nye oplysninger i sagen.

Ét spor ændrede alt

Politiet havde opdaget noget opsigtsvækkende.

Jan havde fornyet sit danske pas i 2024. Det var sket i London, og dermed stod det klart, at den forsvundne bror havde været i live mindst 34 år efter sin forsvinden.

“Det var da sensationelt. Jeg blev virkelig overrasket. Glædeligt overrasket,” fortæller Steen.

TV 2 programmet ‘Som sunket i jorden’ begyndte efterfølgende at lede efter Jan. Den forsvundne ønskede ikke selv at medvirke, men var villig til at få kontakt til sin bror.

Døren gik op efter 35 år

Senere rejste Steen sammen med sin hustru og to af Jans bekendte til London.

Da døren til den lille lejlighed gik op, stod brødrene ansigt til ansigt for første gang i 35 år.

De tilbragte to dage sammen, men det helt store spørgsmål om, hvorfor Jan forsvandt, står fortsat uden et klart svar. Jan forklarede blot, at det havde været nødvendigt.

I dag har brødrene genopbygget kontakten og taler jævnligt sammen i telefonen, ofte flere timer ad gangen.

Efter 35 års uvished handler historien derfor ikke længere om at finde Jan, men om at lære en bror at kende igen.

Ads by MGDK