Nyheder24.dk
Forside Underholdning Lene Beiers mand åbner op: Lever med “evig angst”

Lene Beiers mand åbner op: Lever med “evig angst”

Lene Beier og hendes mand til smukfest
Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

En hændelse i fortiden kan den dag i dag stadig udløse koldsved hos Anders Beier

Der skal tilsyneladende ikke meget mere end en bestemt lyd til, før pulsen ryger i vejret på Hotel Edelweiss.

Lene og Anders Beier er tilbage med en ny sæson af livet på deres østrigske hotel, og allerede i første afsnit opstår der en situation, som får stemningen til at ændre sig på få sekunder. Det fortæller Billed-Bladet.

Parret er i gang med at gøre hotellet klar til sommersæsonen 2026, da brandalarmen pludselig begynder at bippe.

For Anders Beier er lyden langt fra uskyldig.

“Jeg har jo en evig angst for at høre den der bip tone,” siger Anders Beier i programmet.

Kæmper for at stoppe alarmen

Reaktionen skyldes blandt andet frygten for, at brandvæsnet bliver sendt afsted mod hotellet, selvom der ikke er brand.

Derfor går jagten hurtigt ind på at få alarmen stoppet, inden situationen udvikler sig yderligere.

Anders Beier arbejder hektisk på at få systemet slået fra, mens tiden går. Til sidst lykkes det, og hotelværten kan ånde lettet op.

Episoden kommer kort efter, at parret igen har åbnet døren til livet på Hotel Edelweiss for tv-seerne. Hotellet i byen Itter blev overtaget i 2024, og siden har både renoveringer, myndighedskrav og uforudsete problemer fyldt i hverdagen.

Tidligere brand sidder stadig i kroppen

Der er samtidig en helt særlig grund til, at brandalarmen rammer Anders Beier så hårdt.

Ved en tidligere episode kom hotelværten nemlig til at sætte ild til en hæk ved Hotel Edelweiss. Dengang endte brandvæsnet med at rykke ud med fuld udrykning.

Den oplevelse har tydeligvis ikke helt sluppet taget.

Den nye sæson af “Beier på Alpehotellet” består af seks afsnit og følger parrets arbejde med at gøre hotellet klar til endnu en travl sæson i de østrigske alper.

Ads by MGDK