Nyheder24.dk
Forside Advarsler Advarsel om voldsomt vejr: Danskere skal være klar til evakuering

Advarsel om voldsomt vejr: Danskere skal være klar til evakuering

Advarsel om voldsomt vejr: Danskere skal være klar til evakuering
Illustrationsfoto: forestpath / Shutterstock.com

Myndigheder anbefaler omgående evakuering af flere områder

Netop nu skal danske rejsende være ekstra opmærksom, hvis turen går til Japan, hvor voldsomt vejr har fået myndighederne til at slå alarm.

Kraftig regn har skabt risiko for både oversvømmelser, stormflod og jordskred. Situationen har nu fået Udenrigsministeriets Borgerservice til at advare danskere, der opholder sig i de berørte områder.

Tyfon rammer Japan

Tyfonen Dujuan har ført store mængder nedbør med sig.

Ifølge Udenrigsministeriet er situationen særligt alvorlig langs Japans østkyst og i Kantō-regionen, hvor blandt andet millionbyen Tokyo og Chiba ligger.

Her har de lokale myndigheder reageret på vejrsituationen, og nogle steder er borgere blevet rådet til at forlade området.

“De japanske myndigheder har udsendt advarsler og anbefalet evakuering i visse områder,” lyder meldingen fra Udenrigsministeriet.

En dansk rejsende, der befinder sig i de ramte områder, bør derfor være ekstra opmærksom på udviklingen og ikke ignorere beskeder fra de lokale myndigheder.

Danskere opfordres til at følge situationen

Udenrigsministeriets Borgerservice anbefaler, at en dansk rejsende følger de japanske myndigheders anvisninger og løbende holder sig orienteret gennem lokale medier.

Situationen kan ændre sig hurtigt, når en tyfon bevæger sig gennem et område, og kraftig regn kan blandt andet øge risikoen for jordskred og oversvømmelser.

Udenrigsministeriets Borgerservice hjælper danskere under rejser og ophold i udlandet, og ministeriets Globale Vagtcenter er bemandet døgnet rundt, hvis en dansk rejsende kommer i problemer.

For en dansk turist i Japan er beskeden derfor klar: Følg udviklingen tæt og ret dig efter de lokale myndigheders anvisninger.

Ads by MGDK