Nyheder24.dk
Forside Udland Skræmmende episode på folkeskole: Elev angreb 10-årig med økse

Skræmmende episode på folkeskole: Elev angreb 10-årig med økse

Police,Car,With,Flashing,Lights,At,Night, Politi, Lys, Blink
Shutterstock.com

Nu undersøger politiet mulig årsag

En helt almindelig skoledag udviklede sig pludselig dramatisk, da en elev kom ud fra et toilet og bevægede sig ud på gangen.

Kort efter blev en 10-årig pige angrebet og alvorligt såret på en folkeskole i det nordøstlige Polen.

Ifølge det polske medie Onet fandt episoden sted tirsdag morgen på en skole i Ptaki i Podlaskie-regionen. Alarmen blev modtaget kort før klokken 8, inden undervisningen var begyndt.

Politiet forsøger nu at finde ud af, hvad der fik den meget unge elev til at gå til angreb.

Kom ud med en økse

Ifølge oplysninger fra den polske radiostation RMF FM kom en 11-årig elev fra 5. klasse ud fra skolens toilet med en lille økse.

Kort efter blev en 10-årig pige, der befandt sig på gangen, ramt flere gange.

Pigen blev ifølge mediet ramt omkring skulderen, hovedet og på en arm.

Angrebet blev stoppet, da en forælder til en anden elev greb ind og fik den 11-årige overmandet.

En ambulance blev tilkaldt, og den 10-årige blev kørt på hospitalet. Pigen var ved bevidsthed under transporten, men hendes aktuelle tilstand var ikke kendt umiddelbart efter hændelsen.

Politiet undersøger muligt motiv

Politiet arbejder nu på skolen og afhører blandt andet vidner for at kortlægge forløbet.

Samtidig undersøges et muligt motiv.

Ifølge oplysninger, som Polskie Radio Białystok har fået uofficielt, skal den 11-årige have forklaret, at angrebet skete, fordi eleven selv havde været udsat for chikane.

Det er dog endnu ikke bekræftet, og politiet er fortsat ved at undersøge den forklaring.

Myndighederne skal desuden tage stilling til, om den 11-årige skal undersøges på et hospital efter den voldsomme hændelse.

Ads by MGDK