Nyheder24.dk
Forside Udland Tidligere Trump-loyalist går i flæsket på præsidenten: Bevægelsen er død

Tidligere Trump-loyalist går i flæsket på præsidenten: Bevægelsen er død

Donald Trump svarar på frågor till journalister utanför
1 Andrew Thomas 1 / Shutterstock

En af Donald Trumps tidligere nærmeste allierede er på voldsom vis gået i flæsket på præsidenten.

Det tidligere republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene er gået direkte i flæsket på Donald Trump.

Det sker i et opsigtsvækkende interview, hvor hun blandt andet sagde, at ‘MAGA er død’, og at ‘pro-Trump-bevægelsen’ har udviklet sig til at være en form for kult.

Udtalelserne faldt torsdag under ‘Texas Tribune Festival’.

Ifølge Newsweek blev hun interviewet på scenen af en journalist fra The New York Times.

Talte om løgne og svigt

Greene begrundede sin dom over MAGA-bevægelsen med, hvordan præsidenten efter hendes opfattelse har behandlet hans egne støtter.

“Jeg tror, at Trump har løjet så meget for os og forrådt os så utroligt langt ud over min fatteevne, at jeg tror, at MAGA (Make America Great Again, red.) er død,” lød det fra hende på scenen.

Hun fortalte desuden om en chokerende episode, hvor hun havde gjort Trump opmærksom på, at hendes søn havde modtaget en trussel på livet.

Ifølge hende svarede præsidenten i en sms, at hun ‘fortjente det’.

Smuttede efter Epstein-sagerne

Det er opsigtsvækkende, at Greene er gået til angreb på Trump, da hun i årevis hørte til blandt hans mest trofaste tilhængere og forsvarere.

Forholdet led dog et alvorligt knæk i 2025, da de to røg uklar om sagerne omkring Jeffrey Epstein.

Præsidenten trak derefter sin opbakning til hende, og kort efter besluttede hun sig også for helt at forlade Repræsentanternes Hus.

I den forbindelse omtalte Trump hende blandt andet som en ‘forræder’ og en ‘galning’.

Ads by MGDK