Nyheder24.dk
Forside 112 Borger gjorde trist fund i å: Politiet tror på ulykke

Borger gjorde trist fund i å: Politiet tror på ulykke

Politi
1Xela / Shutterstock.com

En borger gjorde lørdag et trist fund, da en afdød person blev fundet i en å.

En borger blev lørdag mødt af et trist syn, da vedkommende fandt en afdød person i Køge Å.

Det resulterede naturligvis i, at politiet blev kontaktet. Ifølge Ritzau modtog de en anmeldelse om fundet klokken 13.00.

Vagtchef Mikael Rahn bekræftede i løbet af lørdag eftermiddag, at der var fundet en afdød person i vandløbet i byen.

Var efterlyst

Ved 15-tiden var det muligt for vagtchefen at afsløre en smule mere, da han fortalte, at den afdøde er en mand, som politiet har efterlyst siden den 16. september.

“Han gik fra Køge Sygehus midt på ugen i sidste uge,” lød det fra ham ifølge Ritzau.

Tidligere lørdag havde politiet endnu ikke fået fastslået identiteten og arbejdede fortsat på at få den på plads, men nu står det klart, hvem afdøde er.

Ligsyn skal foretages

Efterforskningen er dog ikke slut endnu, for ifølge vagtchefen skal den afdøde nu undersøges, og der skal desuden gennemføres et ligsyn.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der ligger noget kriminelt bag.

“Den styrkede hypotese er, at der er tale om en ulykke,” sagde vagtchefen.

Ads by MGDK