Nyheder24.dk
Forside Udland Russisk bombefly er styrtet ned: Næsten alle ombord er døde

Russisk bombefly er styrtet ned: Næsten alle ombord er døde

Putin
photoibo / Shutterstock

En alvorlig hændelse har ramt det russiske militær

Et af Ruslands strategiske bombefly er gået tabt efter en træningsflyvning, der endte katastrofalt.

Et russisk Tu-95 styrtede tirsdag ned i Amur-regionen i det østlige Rusland. Ombord befandt syv besætningsmedlemmer sig, og seks mistede livet. Det sidste besætningsmedlem overlevede med kvæstelser og blev bragt til hospitalet.

Ifølge det russiske forsvarsministerium var bombeflyet på en træningsflyvning og fløj uden ammunition, da det styrtede ned i et ubeboet område.

En kommission fra det russiske luft- og rumvåben er sendt til området for at undersøge omstændighederne omkring styrtet, fortæller Onet.

Et vigtigt fly for Rusland

Tu-95 er ikke et hvilket som helst militærfly.

Den enorme 4-motorede turbopropmaskine har rødder tilbage til Sovjettiden og har været i tjeneste siden 1950’erne. Flytypen kan bære atomvåben og er fortsat en del af Ruslands strategiske bombeflystyrke.

Tu-95 er samtidig blevet brugt under krigen i Ukraine til at affyre langtrækkende krydsermissiler mod ukrainske mål.

Netop derfor er tabet af et enkelt eksemplar mere betydningsfuldt end tabet af et almindeligt militærfly.

Kan ikke bare erstattes

Produktionen af Tu-95 er for længst stoppet, hvilket betyder, at Rusland ikke uden videre kan bygge et nyt fly som erstatning. Den eksisterende flåde bliver i stedet vedligeholdt og moderniseret.

Ruslands Tu-95-flåde har desuden allerede været udsat for tab. Flere af flyene blev beskadiget eller ødelagt under Ukraines omfattende droneoperation mod russiske flybaser i juni 2025.

Det seneste styrt skyldtes ifølge de foreløbige oplysninger ikke et ukrainsk angreb. Den præcise årsag er endnu ikke fastslået.

Ads by MGDK