Nyheder24.dk
Forside Udland Tyskland med alvorlig Putin-advarsel: Denne vinter kan blive den værste

Tyskland med alvorlig Putin-advarsel: Denne vinter kan blive den værste

Tyskland med alvorlig Putin-advarsel: Denne vinter kan blive den værste
Presidential Executive Office of Russia / Wiki Commons

Tysk efterretningstjeneste kommer med en alvorlig advarsel om Rusland

Uroen mellem Rusland og Europa rykker ifølge den tyske udenrigsefterretningstjeneste stadig tættere på en farlig grænse.

Nu kommer BND-chef Martin Jaeger med en opsigtsvækkende advarsel om situationen i Tyskland.

Ifølge efterretningschefen risikerer landet at blive trukket ind i en voldelig konflikt med Rusland, mens Moskva ifølge tyske myndigheder fører en stadig mere aggressiv hybrid kampagne mod europæiske lande. Det fortæller Reuters.

Tyskland har tidligere beskyldt Rusland for blandt andet cyberangreb og droneaktiviteter. Et formodet droneangreb mod lufthavnen i Leipzig i august bliver fremhævet som et eksempel på udviklingen.

Ser ingen nært forestående storoffensiv

Martin Jaeger understreger samtidig, at der ikke er tegn på et umiddelbart forestående, omfattende russisk angreb på NATO-territorium.

Til gengæld peger efterretningschefen på risikoen for mindre militære aktiviteter – særligt i de baltiske lande.

“Den konfrontation, vi står over for med Rusland, har fået en ny og mere farlig dimension,” siger Martin Jaeger under den årlige offentlige høring af de tyske efterretningschefer i parlamentet.

Ifølge BND-chefen forsøger Rusland samtidig at teste, hvor langt presset på Tyskland kan øges.

Advarer om kommende vinter

Tyskland er blandt Ukraines største økonomiske og militære støtter, og ifølge Jaeger forsøger Moskva at få landet til at opgive støtten.

Efterretningschefen forventer desuden øget russisk indblanding og forsøg på intimidering, herunder trusler om brug af atomvåben.

Samtidig kommer der en alvorlig advarsel om den kommende vinter i Ukraine. Ifølge Jaeger er Rusland fast besluttet på at presse landet yderligere og kan gennemføre angreb med en voldsomhed, som endnu ikke er set.

De tyske efterretningstjenester kan desuden få nye beføjelser til aktivt at forsøge at forhindre angreb, hvis ny lovgivning bliver godkendt af parlamentet.

Ads by MGDK