Der er mange mænd, der kan være skyldige i dette, uden at kende til de potentielle konsekvenser. Derfor ved de ikke, hvad der kan ske ved det.
Selvom det måske kan virke som et mindre problem, så har en britisk læge valgt at dele en video på TikTok, hvor han er kommet med en opfordring. Konkret opfordrer han mænd til at huske vaske deres vedhæng ordentligt, når de er i bad.
Den praktiserende læge, der er kendt under navnet Doktor Sooj på sociale medier, er kommet med en klar opfordring til mænd i alle aldre. Han har dog gjort det klart, at det især gælder for mænd, der ikke er blevet omskåret.
“Hvis du ikke er omskåret, så sørg venligst for, at hver eneste gang du bruser eller bader, trækker du din forhud helt tilbage og renser omkring bunden af glansen,” siger han i sin video ifølge The Sun.
Der er mange, der allerede har gjort det til en vane, men langt fra alle. Derfor er det heller ikke alle, der er bekendt med de konsekvenser, der er forbundet med det. Netop derfor slår han også fast, at det ikke er noget, der skal undervurderes.
“Hvis du ikke gør dette, kan det føre til en opbygning af smegma, som er et tykt osteagtigt udflåd, der opbygges. Dette kan derefter føre til ting som bakterielle- og svampeinfektioner,” siger han.
Heldigvis er det ikke noget, der kræver den store indsats. Derfor skal du ikke være bekymret for, at det forlænger dit brusebad, at du også skal vaske dit vedhæng ordentligt.
“For at forhindre dette er alt, hvad du skal gøre, blot at trække din forhud tilbage, når du er i brusebad eller du bader, og rense med varmt vand,” siger han.
I videoen fortæller han også, at den er blevet motiveret af ‘adskillige tilfælde’, som han har set i løbet af de sidste par måneder. Han kommer dog ikke nærmere ind på, om det er noget, som han har set i sin egen lægepraksis.
Den korte video er endt med at gå viralt på det sociale medie. Det har også betydet, at der er kommet mange hundrede kommentarer på den. Flere af disse stiller spørgsmålstegn ved, hvordan mænd ikke kan være klar over dette.
“Som kvinde ved jeg det! Hvordan gør nogle mænd ikke?” skrev en bruger.
“Den sørgelige kendsgerning er, at dette vil komme som et chok for alt for mange voksne mænd,” skrev en anden.
“Hvorfor er vi nødt til at uddanne så mange mennesker i intimhygiejne?Det overrasker mig virkelig. Især i et moderne samfund,” lød det fra en tredje.
“Mænd burde ikke have behov for at blive fortalt dette. Det er basal viden. De er bare dovne, hvis de ikke gør det,” skrev en fjerde bruger på TikTok.