Nyheder24.dk
Forside Politik Efter historisk Venstre-nedtur: Troels Lund og Lars Boje har nu...

Efter historisk Venstre-nedtur: Troels Lund og Lars Boje har nu én ting til fælles

Troels Lund Poulsen taler med journalister på Christiansborg
Christian Ursilva from København, Danmark, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons

Det går kun én vej for Venstre for tiden

Man skal efterhånden kigge langt ned i meningsmålingen for at finde partiet Venstre.

En ny måling fra Epinion for DR sender nemlig Venstre ned på 5,8 procent af stemmerne. Det er ifølge DR det laveste niveau, partiet nogensinde er blevet målt til, siden Epinion begyndte sine målinger i 2008.

Dermed er Venstre nu det næstmindste parti i blå blok i den aktuelle måling. Kun Borgernes Parti ligger lavere.

Resultatet kommer efter en periode med markant intern uro i partiet.

Fem gik imod partilinjen

Ved folketingsvalget i marts fik Venstre 10,1 procent af stemmerne og 18 mandater – partiets dårligste folketingsvalg nogensinde.

Siden er problemerne fortsat.

Da Folketinget behandlede gødskningsloven, valgte 5 af Venstres 18 folketingsmedlemmer med Søren Gade i spidsen at stemme imod partilinjen.

Ifølge politisk ordfører Sophie Løhde kan uroen være en del af forklaringen på den nye måling.

“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en måling, som jeg er ked af og som på alle mulige måder er træls.”

Søren Gade har samtidig gjort klart, at det ikke nødvendigvis var sidste gang, der bliver stemt imod partilinjen.

Rival stormer forbi

Samtidig viser målingen, at nogle tidligere Venstre-vælgere har søgt andre steder hen.

15 procent af dem, der stemte Venstre ved valget i marts, ville ifølge målingen nu sætte krydset ved De Konservative.

De Konservative står til 10,2 procent og er dermed næsten dobbelt så store som Venstre i målingen.

Dansk Folkeparti ligger dog endnu højere med 12,7 procent.

Trods fremgangen hos De Konservative fastholder partiet ifølge DR fortsat sin opbakning til Venstre-formand Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

Ads by MGDK