Nyheder24.dk
Forside Forbrug Flere danskere får ekstraregning: Kan koste op mod 7.800 kroner...

Flere danskere får ekstraregning: Kan koste op mod 7.800 kroner om året

radiator
Shutterstock

Flere danske husstande står over for markante prisstigninger, der kan koste tusindvis af kroner ekstra om året

En varm bolig i vinterkulden kan snart blive en langt dyrere fornøjelse. For flere danske husstande er der nemlig udsigt til en ekstraregning, som kan mærkes direkte på privatøkonomien.

Flere fjernvarmeselskaber har varslet markante prisstigninger fra 2027, og nogle steder bliver regningen hele 40 procent højere.

Det viser en gennemgang fra TV 2.

Prisstigningerne kommer efter fem år, hvor fjernvarmen på landsplan allerede er blevet omkring 30 procent dyrere. For et standardhus svarer det til cirka 4.000 kroner ekstra om året.

Familie mister tusindvis af kroner

Særligt hårdt rammes fjernvarmekunderne i Præstø, hvor priserne stiger med 40 procent.

Her betyder stigningen, at en familie med to børn skal finde yderligere 650 kroner hver måned.

Det svarer til 7.800 kroner om året.

Familiefaren Kenneth Hansen fortæller til TV 2, at pengene nu skal findes ved at skære ned på fornøjelser og dagligvarer.

“Det er slut med at tage ungerne i legeland. De penge skal bruges på varme nu,” fortæller Kenneth Hansen.

Også andre steder bliver varmeregningen betydeligt dyrere.

I Sønder Felding stiger priserne med 32 procent, mens Svendborg og Sæby melder om stigninger på 18 procent.

Ekspert advarer om flere stigninger

Ifølge Videncentret Bolius kan endnu flere danskere blive ramt.

Stigende energipriser presser fjernvarmeselskaberne, der blandt andet er afhængige af gas, el og biobrændsel.

Samtidig skaber et overbelastet elnet problemer.

I Præstø har fjernvarmeselskabet eksempelvis været nødt til at bruge mere gas, fordi adgangen til strøm er begrænset.

Det gør produktionen væsentligt dyrere.

Flere selskaber mangler stadig at offentliggøre deres priser for 2027. Derfor er det endnu uvist, hvor mange danskere der ender med højere regninger.

Hos Bolius lyder rådet, at fjernvarme trods prisstigningerne fortsat er en konkurrencedygtig opvarmningsform.

Ads by MGDK