Alberte Clausen
700 år gammelt mysterium hjemsøger stadig kongehuset
Det danske kongehus forbindes i dag med statsbesøg, officielle middage, taler og ceremonier.
Sådan har det langt fra altid været.
Ser man tilbage i historien, var kampen om tronen ofte præget af intriger, magtopgør og vold.
En kongetitel kunne give enorm magt, men den kunne også gøre en person til mål for fjender, rivaler og tidligere allierede.
Et af de mest berømte eksempler er mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade i 1286.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Dræbt med 56 knivstik
Ifølge den historiske fortælling blev Erik Klipping dræbt i en lade ved Finderup efter en jagt.
Mordet er siden blevet et af de mest omtalte og omdiskuterede kongemord i Danmarkshistorien.
Kongen blev ifølge overleveringen stukket 56 gange, og selv om flere mænd senere blev dømt for mordet, er der stadig stor usikkerhed om, hvem der reelt stod bag, og hvad motivet var.
Historikeren Simon Ankjærgaard beskriver sagen som en dansk pendant til nogle af nyere tids største politiske mordgåder.
“Det her er Danmarks J.F.K.-mord. Det er Danmarks Olof Palme-mord. Vi spekulerer i det stadigvæk,” siger han.
Magten var langt mere usikker
I 1200-tallet var kongemagten ikke så stabil, som den er i dag.
Konger kunne blive tvunget til at dele magten, og rivaliseringen mellem adelige, stormænd og kongeslægten kunne udvikle sig voldsomt.
Erik Klippings tid på tronen var præget af konflikter og politiske spændinger, og netop derfor har mordet i Finderup Lade gennem århundreder givet anledning til teorier om både hævn, magtbegær og sammensværgelser.
Flere mænd blev dømt og gjort fredløse efter mordet, men spørgsmålet om, hvorvidt de faktisk var de skyldige, er aldrig blevet endeligt afklaret.
Det er netop den slags sager, Ekstra Bladets podcast “Mord i kongehuset” dykker ned i.
Her bliver lytterne taget med tilbage til en tid, hvor vejen til magten kunne være blodig, og hvor Danmarks konger langt fra kunne føle sig sikre på tronen.
Mere end 700 år senere står mordet på Erik Klipping stadig som en af de mest sejlivede gåder i dansk historie.
