Nyheder24.dk
Forside Nyheder Poul Erik afslørede kæmpe prisforskel hos DSB: Får 21.000 kroner...

Poul Erik afslørede kæmpe prisforskel hos DSB: Får 21.000 kroner tilbage

Poul Erik afslørede kæmpe prisforskel hos DSB: Får 21.000 kroner tilbage
Shutterstock.com

Der undersøges nu om flere rejsende har mulighed for samme tilbagebetaling

Et pendlerkort kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, når turen til arbejde går på tværs af Storebælt. Men selv en trofast kunde, der har købt billetter samme sted i årevis, kan ende med at betale langt mere end nødvendigt.

Det måtte 67-årige-plus-pendleren Poul Erik Mortensen sande, da en tilfældighed afslørede en opsigtsvækkende prisforskel.

I tre år havde der nemlig været en billigere mulighed, som ingen havde gjort opmærksom på.

Resultatet var en ekstraregning på hele 21.000 kroner.

Det skriver TV 2.

Opdagede forskellen ved et tilfælde

Poul Erik Mortensen har pendlet mellem København og Odense i 25 år for at arbejde på Odense Universitetshospital.

Da han fyldte 67 år, undersøgte han muligheden for pensionistrabat, men fik oplyst, at rabatten ikke gjaldt pendlerkort over Storebælt.

Derfor fortsatte han med at købe sit pendlerkort gennem DSB.

Først da DSB-appen ikke fungerede, og en medarbejder henviste ham til Rejsebillet, kom overraskelsen.

Her var pendlerkortet omkring 1.000 kroner billigere om måneden.

Årsagen var, at pensionistrabatten kunne opnås gennem Rejsebillet, men ikke via DSB’s egen app.

Nu kan flere få penge tilbage

Poul Erik Mortensen krævede efterfølgende pengene tilbage, men oplevede en langvarig proces.

Sagen nåede helt til Folketinget, hvor transportordfører Mai Mercado fra De Konservative tog den op.

Efter et samråd blev pendleren kontaktet af DSB, og 14 dage senere modtog han 21.000 kroner i kompensation.

Nu undersøger DSB, om andre kunder har betalt for meget.

Ifølge et ministerielt notat skyldes kompensationen blandt andet, at DSB ikke tydeligt nok havde oplyst om den billigere mulighed.

DSB vurderer dog, at relativt få kunder kan være berørt.

Ads by MGDK