Nyheder24.dk
Forside Nyheder Slut med Danmark? Nu vækker historisk forslag opsigt

Slut med Danmark? Nu vækker historisk forslag opsigt

De nordiske flag
Shutterstock

En gammel idé om at samle de nordiske lande er pludselig kommet på dagsordenen igen

Danmark kan stå over for en helt anderledes fremtid, hvis en gammel idé om at samle de nordiske lande bliver til virkelighed.

Tanken om at forene Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island i ét samlet rige er nemlig blevet bragt på banen igen.

Bag forslaget står den svenske historieprofessor Dick Harrison og den danske forfatter og lektor Stefan Polke.

Men idéen møder allerede modstand.

Det skriver norske Dagbladet.

Danmark havde engang magten

Historieprofessor Hans Jacob Orning fra Universitetet i Oslo minder om, at Norden tidligere har været samlet under én fælles magt.

Under Kalmarunionen var Danmark, Norge og Sverige forenet, mens også områder som Finland, Island og Grønland var omfattet.

Ifølge professoren var Danmark historisk den dominerende magt i Norden.

Landet havde blandt andet større befolkning, mere landbrugsjord og tættere forbindelser til det øvrige Europa.

Men netop historien får professoren til at advare mod at gentage fortidens politiske konstruktioner.

Professor frygter konsekvenserne

Hans Jacob Orning mener, at konkurrencen mellem selvstændige lande har været afgørende for Europas udvikling.

“Jeg vil være ganske skeptisk over for en nordisk union. Noget af det, der historisk har gjort Norden og Europa succesfulde, er netop, at man ikke har været forenet i én magtblok,” siger professoren til Dagbladet.

Han peger på, at magtbalancen mellem de nordiske lande gennem historien har været vigtig.

Samtidig stiller han spørgsmål ved, hvad en fælles nordisk leder egentlig skulle kunne tilbyde.

De nordiske lande samarbejder allerede tæt, og professoren ser større muligheder i at styrke samarbejdet frem for at skabe én samlet stat.

Særligt på forsvarsområdet mener han, at der kan gøres mere.

Dermed er der fortsat stor afstand mellem visionen om et fælles nordisk rige og professorens foretrukne løsning med selvstændige lande, der samarbejder tættere.

Ads by MGDK