Nyheder24.dk
Forside Udland EU strammer grebet om kontanter: Nu bliver dette forbudt

EU strammer grebet om kontanter: Nu bliver dette forbudt

Kvinde kigger på pengeseddel i sin pung
Shutterstock

EU er på vej med nye regler, der sætter grænser for brugen af kontanter. Snart bliver bestemte betalinger forbudt

Kontanter er stadig en fast del af hverdagen for mange europæere. Men snart bliver der sat nye grænser for, hvor store beløb der må betales med sedler og mønter.

En kommende EU regel skal nemlig gøre det vanskeligere at gennemføre store kontantbetalinger.

Ændringen kan få betydning for både virksomheder og privatpersoner, når der skal handles for større beløb.

Det skriver det franske medie Presse Citron.

Ny grænse skal bekæmpe kriminalitet

Ifølge mediet bliver det fra 2027 forbudt at betale mere end 10.000 euro kontant ved køb hos virksomheder.

Det svarer til cirka 74.600 danske kroner.

Formålet er først og fremmest at bekæmpe hvidvask og organiseret kriminalitet.

Myndighederne ønsker at gøre det vanskeligere at omsætte ulovligt tjente penge til dyre varer, som eksempelvis luksusbiler, lystbåde og privatfly.

Den hollandske europaparlamentariker Paul Tang har tidligere forklaret baggrunden for reglerne.

“Et af vores vigtigste mål har været at sikre, at økonomiske kriminelle fremover ikke kan hvidvaske deres penge ved at købe luksusbiler, lystbåde og privatfly.”

Der er dog en vigtig undtagelse.

Reglerne omfatter ikke almindelige handler mellem to privatpersoner, som ikke handler erhvervsmæssigt.

Kontanterne forsvinder ikke

Selvom EU strammer reglerne, betyder det ikke, at kontanter er på vej ud.

I Frankrig findes der allerede en væsentligt lavere grænse for mange kontantbetalinger.

Her må der som udgangspunkt højst betales 1.000 euro kontant ved køb hos virksomheder, svarende til omkring 7.500 kroner.

Derfor bliver ændringen mindre mærkbar for mange franske forbrugere.

Samtidig arbejder EU med at forny eurosedlernes design.

Ads by MGDK