Nyheder24.dk
Forside Advarsler Borgere advares mod udslip: Luk vinduer og døre

Borgere advares mod udslip: Luk vinduer og døre

Handle,Window, håndtag,vindue
Shutterstock.com

Et ukendt stof har skabt røg og kemisk lugt ved en affaldsvirksomhed, hvilket har fået politiet til at advare.

Fyns Politi advarer sent lørdag eftermiddag borgere i Nyborg mod et udslip, der gør, at de bør holde både vinduer og døre lukkede. 

Der er tale om et udslip hos affaldsvirksomheden NG Nordic på Lindholmvej, der tilsyneladende har ført til røgudvikling, og myndighederne kender endnu ikke stoffets oprindelse.

Politiet opfordrer af den grund alle personer i det berørte område til ikke blot at lukke døre og vinduer, men også at blive indendørs og slukke for ventilationen. Både politi og brandvæsen er rykket ud til virksomheden for at håndtere situationen.

Kemisk lugt

Udslippet har medført lugtgener omkring virksomheden, hvor der ifølge politiet kan være tale om en kemisk lugt.

Det oplyser vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi til TV 2.

Politiet beder desuden lokale borgere om at hjælpe med at sørge for, at advarslen bliver spredt mest muligt, så andre i området også bliver opmærksomme på situationen.

Personer, der oplever hoste eller andre former for ubehag, opfordres desuden til at kontakte vagtlægen.

Ukendt årsag

Det er endnu ikke fastslået, hvad der har forårsaget udslippet hos NG Nordic.

Virksomheden bekræfter i en pressemeddelelse på sin hjemmeside, at der er opstået en hændelse på anlægget i Nyborg, som kræver beredskabets tilstedeværelse.

NG Nordic oplyser samtidig, at både politiet og beredskabet står for kommunikationen med offentligheden, så længe indsatsen er i gang.

Virksomheden vil først komme med yderligere faktuelle oplysninger om hændelsen, når sagen er helt afsluttet.

Nyhedsbureauet Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra NG Nordic.

Ads by MGDK