Nyheder24.dk
Forside Politik Anders Fogh med vildt forslag: Disse partier bør slå sig...

Anders Fogh med vildt forslag: Disse partier bør slå sig sammen

Anders Fogh Rasmussen taler til NATO
Shutterstock

Den tidligere statsminister ønsker at samle fire partier i én stor liberal bevægelse.

Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne og Danmarksdemokraterne bør på længere sigt slå sig sammen til ét stort liberalt parti.

Det mener tidligere statsminister og Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen.

Han har gjort det klart, at han mener, at det vil være en god idé at samle Venstre og Liberal Alliance, da de to partier deler et liberalt værdigrundlag.

Vil samle fire partier

Anders Fogh Rasmussen fortæller til TV 2, at han selv begyndte at overveje en sammenlægning, da han læste en en bog skrevet af LA-formand Alex Vanopslagh.

“Jeg fik nøjagtig den samme tanke som Bertel, da jeg læste Alex Vanopslaghs bog. Dét, der var samlet under én hat i 2001, da Venstre var Danmarks største parti, er nu splittet i fire partier: Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Jeg synes, at det er meget realistisk at have den vision, at de fire igen kan samles under én hat,” siger Anders Fogh Rasmussen.

Den tidligere statsminister ser dog mulighed for at samle endnu flere partier end de to partier, som Bertel Haarder tidligere har foreslået at samle.

Ifølge Anders Fogh Rasmussen var de politiske strømninger, som nu findes i fire forskellige partier, før i tiden samlet under Venstre.

Han anser det derfor for en helt realistisk mulighed, at der kan være en fremtid, hvor de førnævnte partier igen ender med at finde sammen.

Ikke uden udfordringer

Selvom han mener, at det vil være en god ide, erkender Anders Fogh Rasmussen dog, at en sammenlægning ikke nødvendigvis bliver enkel.

“Det vil tage lidt tid. Der er nogle personspørgsmål, men ved du hvad: De strømninger, jeg ser hos de andre partier, kan stadig rummes i ét stort liberalt parti,” siger Anders Fogh Rasmussen.

Til trods for, at der er personspørgsmål, som kan gøre processen vanskelig, mener den tidligere Venstre-formand, at de politiske forskelle ikke nødvendigvis behøver at stå i vejen for en samling.

Efter hans vurdering kan de strømninger, som præger hvert enkelt af de fire partier i dag, stadig finde plads i ét fælles liberalt parti.

Ads by MGDK