Donald Trump afslører sit næste potentielle militære mål
Donald Trump oplever stigende modstand mod sin udenrigspolitik, idet eftervirkningerne af krigen med Iran fortsat belaster hans administration.
Konflikten har allerede påført Det Republikanske Parti politisk skade, bidraget til højere energipriser og skabt interne spændinger i præsidentens nærmeste kreds.
Ikke desto mindre synes Trump uvillig til at ændre sin konfronterende tilgang til globale anliggender.
Mens Demokraterne forbereder sig på at overtage kontrollen med Kongressen efter deres sejre ved midtvejsvalget, diskuterer præsidenten nu muligheden for endnu en amerikansk militær intervention.
Ifølge The Independent har Trump åbent erklæret, at han ville overveje at anvende militær magt mod Cuba, inden han forlader Det Hvide Hus.
Disse udtalelser faldt blot få timer efter, at han beordrede vicepræsident JD Vance til at afbryde forhandlinger, der havde til formål at afslutte krigen med Iran.
Trump retter fokus mod Cuba
I et interview på The Hugh Hewitt Show antydede Trump, at fjernelsen af Cubas nuværende ledelse fortsat er en af hans ambitioner, inden hans præsidentperiode udløber.
“Jamen, jeg vil have Cuba klaret, inden jeg forlader embedet, ja,” sagde Trump, da han blev spurgt, om han ville overveje militær handling for at befri øen.
Præsidenten antydede også, at udenrigsminister Marco Rubio ville være særligt begejstret for en sådan operation på grund af sin families cubanske baggrund.
“Og vi har en meget god, talentfuld fyr til Cuba ved navn Marco. Fordi Marcos forældre er fra, Marco Rubio, hans forældre er fra Cuba, som du sandsynligvis ved. Og han ville elske at gøre det.”
Trump beskrev Cuba som et “mislykket” land og understregede sin popularitet blandt cubansk-amerikanske vælgere i Florida.
“Jeg vil gerne være i stand til at gøre det,” fortsatte han.
“Jeg vandt den cubanske stemme med 94% i Florida, og jeg tror, jeg er mere populær nu, end jeg var dengang. Og ærligt talt, jeg vil elske at kunne gøre det for folket, for cubanerne, der kom og blev behandlet rigtig dårligt, og de kom til Amerika.”
Den mest afslørende udveksling fandt sted, da Hewitt spurgte, om Trump ville godkende en relativt kort militær operation.
Intervieweren foreslog specifikt “en lille smule militær magt, en uges kampagne.”
Trump udelukkede det ikke.
“Jeg ville, jeg ville bestemt overveje det, ja,” svarede præsidenten.
Hans kommentarer stoppede kort før en annoncering af militære planer, men de demonstrerede, at en anden intervention forbliver en mulighed i hans tanker.
Pludselig afbrydelse af fredsforhandlinger med Iran
Trumps udtalelser om Cuba kom midt i en markant ændring i hans administrations tilgang til den igangværende konflikt med Iran.
Krigen begyndte den 28. februar, da amerikanske og israelske styrker indledte militære angreb mod iranske mål.
Siden da har Washington haft svært ved at finde en varig løsning, trods gentagne forsøg på at forhandle en våbenhvile.
Vicepræsident JD Vance havde i måneder ledet amerikanske diplomatiske bestræbelser, herunder diskussioner om at genoptage forhandlinger om Irans atomprogram.
Trump ændrede dog pludselig sine instruktioner torsdag.
I en række opslag på Truth Social annoncerede præsidenten, at Vance skulle stoppe med at søge en aftale med Teheran og i stedet koncentrere sig om at undersøge påstået svindel i demokratisk-kontrollerede stater og byer.
“Vi har ikke brug for en aftale med Iran,” skrev Trump.
“De dage er for længst forbi. Vi har deres penge, hundredvis af milliarder af dollars, og vi har deres stræde!”
Meddelelsen satte effektivt et af administrationens mest fremtrædende diplomatiske initiativer ud på sidelinjen.
Ifølge Axios steg oliepriserne, og aktiemarkederne faldt, da investorer reagerede på den fornyede usikkerhed omkring konflikten.
JD Vance tildeles en markant anderledes opgave
Beslutningen udgjorde en særlig skarp vending for Vance.
Blot få dage tidligere havde vicepræsidenten angiveligt overvejet direkte diskussioner med den højtstående iranske sikkerhedsembedsmand Mohsen Rezaei.
Ifølge The Wall Street Journal var disse kontakter en del af en indsats for at genoplive forhandlinger og potentielt sikre en våbenhvile.
I stedet er Vance nu blevet instrueret i at fokusere på påstande om indenlandsk politisk korruption.
Trumps meddelelse fremlagde ikke beviser, der understøtter svindelpåstandene, eller forklarede, hvordan de foreslåede undersøgelser ville blive udført.
Den pludselige ændring følger også offentlige uenigheder mellem præsidenten og hans vicepræsident om krigens politiske konsekvenser.
Efter Det Republikanske Partis midtvejsnederlag argumenterede Vance for, at konflikten havde spillet en afgørende rolle i valgresultaterne.
“Grunden til, at vi tabte, er krigen,” skrev han på X i sidste uge.
“Hvis du vil argumentere for, at det var det værd, at det var det værd at miste Senatet i de næste 6 år, så gør det. Argumenter for, at det var en værdifuld pris at betale. Enig eller uenig, det er i det mindste ærligt. Men alle ved, hvorfor vi tabte.”
Trump har dog forsvaret sin beslutning om at iværksætte militærkampagnen og insisteret på, at han ikke ville have håndteret konflikten anderledes.
Ikke fuldstændig afsluttet
Trods Trumps stadigt mere selvsikre erklæringer om amerikansk militær succes er kampene ikke helt stoppet.
Tidligere på ugen fortalte præsidenten journalister, at krigen var “effektivt forbi.”
Han indikerede også, at Washington ville udsætte yderligere større angreb efter anmodninger fra regionale partnere, herunder Qatar og Saudi-Arabien.
USA agter dog at opretholde sin flådeblokade i Hormuzstrædet, en strategisk vigtig passage for globale energiforsyninger.
Mindre militære konfrontationer er også fortsat.
Iranske statsmedier rapporterede amerikanske angreb på Qeshm-øen tidligere på ugen efter angreb på olietankere i Golfen.
I mellemtiden fortalte udenrigsminister Marco Rubio G7-kolleger i Paris tirsdag, at Trump havde valgt ikke at genoptage større militære angreb eller forfølge en diplomatisk løsning.
I stedet ville administrationen fokusere på at isolere den iranske regering.
Rubio afviste også et eksisterende iransk våbenhvileforslag og beskrev det som “oprørende og latterligt og virkelig ikke realistisk.”
Kombinationen af fortsat militært pres og opgivne forhandlinger efterlader betydelig usikkerhed om, hvordan konflikten i sidste ende vil ende.