Nyheder24.dk
Forside Nyheder Har slettet ALT: Nu forklarer Katerina Pitzner hvorfor

Har slettet ALT: Nu forklarer Katerina Pitzner hvorfor

Har slettet ALT: Nu forklarer Katerina Pitzner hvorfor
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Diamantdronningen forklarer nu sin beslutning.

Lige nu læser andre

‘Er jeg den eneste der pludselig ikke kan se noget på mor pitzners profil? Har hun lukket den ned?’

Sådan lyder det i et spørgsmål fra en bruger på Reddit.

Og ganske rigtigt, så har Katerina Pitzner, der er kendt fra TV 2-serien ‘Diamantfamilien’, valgt at slette alle sine sociale medier fra i dag. Når man for eksempel søger efter hendes på Instagram, så dukker hendes profil ikke op.

Over for SE og HØR bekræfter hun også, at hun har slettet sine profiler.

Læs også

“Nedlukningen af alle mine sociale medier har været undervejs i over et halvt år. Jeg kan godt se, at det kan opfattes som en konsekvens af aktiviteten omkring Elviras sag. Det er det nu ikke, selvom jeg erkender, at timingen er god,” siger Katerina til SE og HØR.

Hun forklarer videre, at sociale medier har været både effektivt at benytte i forhold til salg og til at opdatere sine fans, men at for mange ‘ligegyldige trends og tåbelige meningsudvekslinger’ har taget for meget over.

Det, at Katerina Pitzner nu har slettet sine sociale medier, er ikke ensbetydende med, at hun forbliver væk til evig tid, men et udtryk for, at hun tager en pause på ubestemt tid.

Nu vil hun i stedet bruge sin tid på ‘det fysiske liv’:

“Nu kaster jeg mig ud i det fysiske liv, hvor jeg vil gå ud og kigge efter skønhed i naturen, i mennesker, i bøger og fordybe mig i egne skriverier.”

Læs også

Ads by MGDK