‘Vild med dans’-stjernen skrev på sin Instagram for én uge siden, at han var i stor sorg.
For blot lidt over én uge siden, delte ‘Vild med dans’-stjernen, Michael Olesen den triste meddelelse om, at han selv og resten af familien havde taget afsked med hans far.
”Kære far. Jeg sidder her i mørket i skæret fra et stearinlys og græder, for du er her ikke mere nu og vi savner dig allerede så utrolig meget! Vi var alle omkring dig da du tog dit sidste vejrtrækning og rummet var fyldt med kærlighed og mange tåre”, skrev han på Instagram og fortsatte:
“Vi har alle grædt så meget det sidste døgn, men vi har også grint og mindes dig og hvordan du har sat et stor aftryk i os alle med dit altid festlige, fjollede men meget kærlige og betænksomme væsen.”
Som om det ikke skulle være nok at miste en forælder, så er der nu mere trist nyt fra Michael Olesen og hans partner.
På Instagram skriver Joan Divine, som er Michael Olesens partner, at hun efter næsten 15 år har sagt farvel til sin hund, som nu er et bedre sted:
“I næsten 15 år har jeg haft glæde af din dejligt snude, og det har været fantastisk. Men nu kunne din lille krop ikke mere”, skriver hun og tilføjer, at himlen nu er blevet en stjerne rigere.
Michael Olesen skriver ligeledes i en story på det sociale medie følgende:
“Tak for alle de år du har været i vores liv.”
Det er altså anden gang på meget kort tid, at den evigt populære ‘Vild med dans’-kendis har delt en trist nyhed.
Vi på redaktionen sender de varmeste tanker til Michael Olesen og Joan Divine i den svære tid.
Du kan se Joan Divines opslag herunder.
