Nicolai Haugsted
Selvom det er svært, lyder opfordring, at vi skal stoppe med at spise disse madvarer.
I de danske supermarkeder har der i de seneste årtier fundet en stille revolution sted.
Hylderne er blevet fyldt med en ny klasse af produkter: ultraforarbejdede fødevarer.
Disse produkter, som ifølge sundhedseksperter har en dybtgående effekt på vores sundhed, er designet til at fremme overspisning og fravalg af sunde alternativer.
Eksperter som Ulla Toft, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, og Nicklas Brendborg, ph.d.-studerende hos TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, advarer om de skjulte farer ved disse fødevarer. Brendborgs bog, “Vanedyr,” sætter fokus på, hvordan disse produkter er omhyggeligt designet til at maksimere forbrug og minimere mætning.
Ultraforarbejdede fødevarer, som omfatter alt fra fastfood og færdigretter til visse morgenmadsprodukter og plantebaserede alternativer, er typisk højt i sukker, fedt og salt og lavt i protein og fibre. De indeholder ofte tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, som man sjældent vil finde i et gennemsnitligt køkken.
“De her fødevarer er designet til overforbrug. Der sidder forskere og bruger avancerede videnskabelige metoder til at gøre fødevarerne så stimulerende som muligt og sørge for, at fødevarerne ikke mætter. Det betyder, at det er svært for os at lade være med at spise for meget af dem,” fortæller Brendborg ifølge B.T.
Stigende bekymring er der også for plantebaserede alternativer, som trods deres “sunde” image, ofte er overordentlig forarbejdede og fyldt med tilsætningsstoffer og salt.
Flere store undersøgelser, præsenteret ved verdens største hjertekonference i Amsterdam, har belyst de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af et højt indtag af disse fødevarer. Blandt fundene var en øget risiko for forhøjet blodtryk på op til 39 procent og risiko for hjerteanfald og slagtilfælde på op til 24 procent. Disse risici gælder ikke kun for overvægtige personer, men også for dem, der er normalvægtige og i god fysisk form.
Udover de fysiske sundhedsrisici, er der også voksende beviser for, at ultraforarbejdede fødevarer kan fremme madafhængighed. Ifølge en analyse i British Medical Journal har omkring 14 procent af voksne og 12 procent af børn en madafhængighed, der påvirker deres dagligdag negativt. Denne afhængighed er især fremmet af de ultraforarbejdede fødevarers design og indhold.
Ifølge eksperter som Brendborg og Toft, er det afgørende, at forbrugerne bliver mere bevidste om, hvordan disse fødevarer er designet til at stimulere appetitten. De anbefaler at reducere indtaget af ultraforarbejdede fødevarer og i stedet fokusere på mindre forarbejdede alternativer såsom grøntsager, kød, æg, fisk, fuldkornsbrød og pasta, som alle er høje i fibre.
De seneste års forskning peger på en nødvendighed af at omvurdere vores forhold til ultraforarbejdede fødevarer. Det er ikke kun et spørgsmål om vægt, men om generel sundhed og trivsel. Som Ulla Toft siger: “En ultraforarbejdet fødevare er ikke i sig selv usund. Det bliver først farligt, når det går ind og erstatter for meget af den kost, der er mindre forarbejdet.”
Med denne viden i hånden står forbrugere bedre rustet til at træffe sundere valg i supermarkedet og dermed styrke deres generelle helbred og velvære.
