Der er tale om en markant prisstigning.
Lige nu læser andre
Norlys formåede at holde sine tv-kunder i folden ved at modsætte sig YouSees markante prisstigninger.
I 2021 og 2022 var Norlys nemlig på charmeoffensiv og holdt priserne på tv-pakker i ro, men i 2023 gik den ikke længere.
For her steg den store tv-pakke steg med svimlende 150 kroner om måneden.
Og nu er turen kommet til den lille, skriver Ekstra Bladet.
Den 1. marts 2024 stiger prisen nemlig også på Norlys’ grundpakke. Her er der tale om en markant prisstigning på hele 45 kroner, så prisen fremover hedder 319 kroner pr. måned.
“Vi har holdt prisen i ro på Lille tv-pakke, men med de stigende udgifter er vi desværre nødt til også at lade prisen på Lille tv-pakke stige for, at vores forretning kan løbe rundt,” skriver Norlys til kunderne, ifølge Digitalt.tv.
Ikke nok med det, så bliver Mellem samt Stor tv-pakker også dyrere. De stiger begge med 20 kroner om måneden.
Der er desuden prisstigninger på ‘Vælg Alt’, ‘Vælg 8’ og ‘Vælg Frit’.
Til trods for prisstigningen er Norlys’ Lille tv-pakke fortsat billigere end YouSees grundpakke, men den store tv-pakke er blevet dyrere.